1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Jensen, Jens Henrik
  3. Hofnarren i Murmansk

Hofnarren i Murmansk

 
Citat
“Det begyndte med Gorbatjov. Elendigheden begyndte med ham og hans glasnost og perestrojka og forbandede sludder og vrøvl. Det var dengang, de måtte til at destillere igen for at skaffe vodka. Siden blev det værre og værre. Demokrati skaffede ikke brød på bordet, og han kendte i hvert fald ingen i Dalnie Zelentzy, der var så glade for det frie ord, at de var parate til at sulte for det. Og heller ingen, som jublede over frie grænser, for ingen havde penge til at krydse dem.
Før Gorbatjov og Jeltsin havde tiden bare stået stille i landsbyen, og det var alle bedst tjent med.”
“Hofnarren i Murmansk”, s. 4.

I trilogiens andet bind fra 1999 bliver Jan Jordi Kazanski konfronteret med en titelfigur, som om muligt er endnu mere skræmmende end Kællingen i Kraków nemlig “Hofnarren i Murmansk” – en dekadent albino og kynisk dobbeltagent med en ravn på skulderen og virke som højre hånd for en russisk topmafioso, der har gjort en forretning ud af at aftage atomaffald og dumpe det i Barentshavet.

En dag får en lokal fisker en arm i nettet. Den dukker op på et billede i den bygning i Madrid, hvor Kazanski bor. Hans gode ven Ulf var på vej over med det, da han blev overfaldet i hans opgang.

Det viser sig, at armen tilhører en russer, som var CIA’s kontakt i Murmansk. Kazanskis opgave er klar: Tag derop, find ud af, hvor russeren arbejdede, hvad han havde været i gang med, og hvem han kendte.

Kazanski ankommer bogstavelig talt til ‘verdens kant’, betydningen af ‘murman’ på russisk. Polarmørket og kulden er total. Han går i gang med sin dødsensfarlige opgave, som koster en hel del flere lig, viser mafiaen fra den værste side og en kvindelig russisk agent fra den bedste.