I Jens Henrik Jensens tre romaner om den skrappe kriminalassistent Nina Portland dukker et skarpt portræt af Esbjerg op ud af den hæsblæsende handling sammen med en række figurer i den aktuelle provinsdemografi. Først og fremmest selvfølgelig Nina Portland selv, enlig mor og viljestærk, men også bipersoner som den fodboldgale søn Jonas, landbetjenten fra Fanø, onkel Jørgen, og hans kone faster Astrid, og ude i periferien den indvandrede pizzamand Zlatan og danske Elsebeth i pølseboden og mange flere. Hertil kommer selvfølgelig et gustent galleri af forbrydere. Men vægten ligger stadig på de storpolitiske forviklinger. Der er ikke meget husspektakel og stjålne knallerter over de opgaver, som optager Nina Portland i bøgerne. I stedet bliver hun konfronteret med hemmelige agenter og hysterisk onde muslimske snigmordere og andet godt fra den internationale skyggeverden.
25433262
I 1993 blev skibet m/s Bärbel fundet drivende uden besætning. Kaptajnens lig blev bjerget af hollandske fiskere. Resten af besætningen var væk, bortset fra en russisk sømand fra Kaliningrad. Det er den historie, der tjener som forlæg til den første Nina Portland-thriller, “Økseskibet” fra 2004. I romanens virkelighed hedder skibet m/s Ursula og bliver kaldt ‘dødsskibet’ og ‘spøgelsesskibet’ af pressen. Nina Portland kalder det økseskibet, efter det mordvåben som ombragte den forsvundne besætning, som ikke har efterladt sig andet end blod, hud og hårrester. 1993 var på andre måder et mærkeår i hendes liv. Det var der, hun blev forelsket i den engelske geolog Tommy Blackwood. Det var her, hun blev gravid med Jonas, som nu er elleve år gammel. Nina Portland er selv 39.
Vi møder hende til et politiseminar i Estland. Hun er ikke nogen dedikeret deltager. Hun er kommet på sporet af den overlevende sømand fra Økseskibet og bruger alle kræfter på at finde ham, så hun kan komme til bunds i, hvad der virkelig skete. Hun får fat i hans dagbogsoptegnelser. Herfra udvikler intrigen sig, og inden længe er der både engelske agenter fra MI5 og MI6 og fundamentalister inde i billedet, og der trækkes tråde til både Irak-krigen og til Portlands kærlighed Tommy Blackwood, som måske alligevel ikke var geolog …