Erling Jepsen
Af cand.mag. og journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. 2010/2013.
Indledning
Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Erling Jepsen lufter skeletterne i sine hovedpersoners skabe og blotlægger fortielser og løgne. I flertallet af romanerne – senest i ”Den sønderjyske farm” – er det forfatterens egen provinsielle hjemstavns fortielser og dramaer, der vises frem. I “Biroller” er det teatermiljøet og den evindelige jagt på berømmelse og berømtheder, som Jepsen kender indefra som instruktør, der kommer under kritisk lup.
I det hele taget er Erling Jepsen en forfatter, som har noget på hjerte og et sprog at håndtere det i, og han har sans for det, der på godt og ondt skaber et menneske. Romanerne behandler tunge temaer som incest, spiseforstyrrelser, svigt og alkoholmisbrug, men de gør det i en distanceret ironisk tone, som får romanerne til at balancere på en line mellem komedie og tragedie. Ud af latterens og grådens spor bliver læserne ført, men brodden bliver altid siddende bagefter og stikker læseren med sit nagende: Kunne vi have gjort noget anderledes, så det ikke skulle ende så ulykkeligt og forkvaklet?
Blå bog
Født: 14. maj 1956 i Gram, Sønderjylland.
Uddannelse: Autodidakt.
Debut: Ingen grund til overdramatisering. Borgen, 1999.
Litteraturpriser: Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1999. Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris for sin samlede dramatiske produktion, 2002. Holberg Medaljen, 2004.
Seneste udgivelse: Den sønderjyske farm. Gyldendal, 2013.
Idol: Charles Dickens.
