Med romanen ”F” fra 2014 (”F”, 2014) vender Daniel Kehlmann tilbage til kunstnerportrættet, som det satirisk blev udfoldet i ”Jeg og Kaminski”, men også til ambitionsniveauet fra ”Opmålingen af verden”. Selv om romanen ikke lader sig genrebestemme uden videre, står ”F”’et i hvert fald for familie. Romanen fortæller historien om tre brødre, en præst, en finansmand og en kunstekspert, der inden for hver deres felt mere eller mindre frivilligt dyrker falskheden (”F”). Præsten er ikke troende, kunstneren plagierer, og finansmanden snyder, hvor han kan.
Men det er også ”F” for ”fatum” – det latinske ord for skæbne. Det nævnes direkte i romanen. Alle er de børn af den samme far og indlejret i en historie, de ikke kan undslippe. Faderen, Arthur, der også er forfatter, forlader sine tre sønner, mens de endnu er børn, efter et skæbnesvangert eftermiddagsbesøg hos en hypnotisør, for først at vende tilbage tyve år senere som en succesrig forfatter med romanen ”Mit navn er ingen”.
51229509
Historien fortælles fra forskellige synsvinkler, og som læsere indvies vi således i, hvordan den samme livsfortælling kan tage sig ganske forskelligt ud, alt efter øjnene, der ser. Hvor meget er illusion, hvad er drøm og hvad er virkelighed, og hvem bestemmer egentlig over vores liv?
”F” er finanskrise. Romanen kulminerer på den magiske dato 8/8/2008, hvor Lehman Brothers gik konkurs og Finanskrisen brød ud. Det er spejlet i finansmanden, broderen Erics liv, der er præget af løgn og falsknerier, både i finansverdenen og i Erics private liv formet af bedraget af hans kone og mange elskerinder. Begge verdener truer med at gå under af vægten af finansiel og personlig krise.
”F” står også for fiktion. For Kehlmanns roman er som litteratur meget optaget af sin egen måde at være litteratur på. At være roman på. Den refererer kontinuerligt til sig selv i sin sindrige fortælleform og leg med genrer og synsvinkler.
Livet for menneskene i Kehlmanns ”F” er præget af tilfældigheder, konstruktioner, løgne og en udtalt mangel på mening. Alligevel holdes det sammen netop af fortællingen, af den roman, som Kehlmann har begået, af kunsten i al dens konstruerethed og forstillelse.