Daniel Kehlmanns værker er meget forskellige, både i tematik og form. Et fællestræk er dog, at figurerne i hans romaner og noveller er meget vidende og ofte grænsende til det geniale, som hovedfigurerne i ”Opmålingen af verden” eller i de tidligere romaner. Karakteristisk er det, at de har stirret sig blinde på et aspekt af verden, et aspekt af virkeligheden – man kan sige, at de er ”monobegavede”, og dermed blinde for store dele af den verden, der omgiver dem. Tydeligst, selvfølgelig, i ”Opmålingen af verden”. I ”F” finder man også klare satiriske elementer, hvor persontegningerne også indeholder en tydelig samtidskritik uden at figurerne dog af den grund bliver endimensionale eller stilen moraliserende.
Visse ligheder med den såkaldte ”magiske realisme”, som man blandt andet kender fra dele af den latinamerikanske litteratur, kan genfindes hos Kehlmann. Men Kehlmann holder hele tiden de fantastiske elementer i strakt arm ved at mistænkeliggøre selve fortællerstemmen – det kunne jo være, at der ikke foregik noget magisk, men at det var fortællerstemmen, der løj. På den måde skriver Kehlmann sig både ind i og ud af traditionen, leger med den og giver den nyt liv. I et interview til det danske webmagasin LitteraturNu siger Daniel Kehlmann: ”Jeg er meget fascineret af den sydamerikanske litteratur, man kalder magisk realisme, og har altid haft lyst til selv at eksperimentere med genren. Jeg er udmærket klar over, at det naturligvis ikke er muligt for en tyskfødt forfatter at skrive en sydamerikansk roman med tyske hovedpersoner, men jeg syntes alligevel, det var værd at prøve at inddrage nogle elementer af det magiske.” (Anders Gudmundsson: Magi og humor (nu også på tysk) – Interview med Daniel Kehlmann. Litteratur.nu 2008-04-21).