Stalker

Citat
”Det var først, da det første lig blev fundet, at man tog filmen alvorligt. Et link til et videoklip på YouTube var blevet sendt til Rigskriminalpolitiets almindelige e-mailadresse. Der var ingen tekst i mailen, og afsenderen var umulig at spore. Afdelingens sekretær gjorde sit arbejde, fulgte linket, så filmen, antog at det drejede sig om en dårlig joke …”
”Stalker”, s. 5.

”Stalker” fra 2013 (”Stalker”, 2014) er femte bind i Lars Keplers krimiserie. En seriemorder lægger en række filmklip af yngre kvinder ud på YouTube, kort tid før de brutalt myrdes. Kvinderne er filmet fra haven og ind gennem vinduet til deres hjem. Den svensk-finske kriminalkommissær Joona Linna, som er kendt fra de tidligere bind i serien, er nu afløst af seriemorderspecialisten Margot Silverman. Ægtemanden til én af de dræbte kvinder er voldsomt traumatiseret efter at have fundet sin kone død. Margot vil have ham i hypnose, for måske kan han på den måde huske nogle detaljer fra mordstedet, som politiet kan bruge i opklaringsarbejdet.

51385365

Psykiateren Erik Maria Bark, som var med i ”Hypnotisøren”, bliver tilkaldt for at hjælpe. Han har et pillemisbrug og indleder kun modstræbende et samarbejde med politiet. Under hypnosen af den traumatiserede ægtemand dukker der oplysninger frem fra Erik Maria Barks fortid, som får ham til at lyve for politiet. Et sideplot i fortællingen er Erik Maria Barks forelskelse i en blind spillelærerinde, som giver ham et pusterum fra de dramatiske begivenheder, indtil nye spor peger i retning af, at nogen forsøger at give Maria Erik Bark skylden for kvindemordene.

Undervejs i romanen hentes Joona Linna ind i handlingen igen. Den tidligere kriminalkommissær er ikke død, men har levet i skjul siden opgøret med morderen Jurek Marek i det forrige bind ”Sandmanden” (2013). Joona Linna er stadig påvirket af hændelserne og har det dårligt, men han er samtidig håndfast og handlekraftig, da det bliver nødvendigt.

Romanen trækker på elementer fra gyser- og splatterfilmgenren med uhyggeligt detaljerede sceniske beskrivelser. Fortælleperspektivet skifter mellem personerne, og som læser følger man også ofrene med morderens voyeuristiske blik. Stalker-temaet understøttes af den observerende fortællestil.