Paganinikontrakten

Citat
“Jeg samler de involverede parter, vi lytter til musik, den her unikke, vemodige klang, og så skriver vi en kontrakt i luften med vores ønsker og mareridt som indsats … det er en Paganinikontrakt.
– Javel, jeg forstår.
– Gør du, spørger Raphael. Det er ikke muligt at bryde den, ikke engang med ens egen død. For den som forsøger at bryde overenskomsten eller begår selvmord, skal vide at han i så fald vil høste sit værste mareridt.”
“Paganinikontrakten”, side 525.

Lars Keplers anden krimi, “Paganinikontraktet” fra 2010 (“Paganinikontrakten”, 2011), åbner en herlig sommerdag i Stockholm. Solen skinner, fuglene kvidrer og skærgårdsbølgerne blinker.

Den smukke fredsaktivist Penelope Fernandez har netop været oppe mod direktøren for den svenske våbenproducent Silencia Defence AB i en tv-debat. Nu er hun på vej ned til en af byens små havne, hvor kæresten Bjørn venter på sin store motorbåd. Foran hende ligger en dag på vandet med solbadning og vin og svømmetur og lækker sex.

Men pludselig løber det hende koldt ned ad ryggen, og hun sætter farten op. “Måske har hun en forudanelse om, hvad der vil ske hende senere på dagen”, noterer Lars Kepler. Måske har hun det. Og det, som vil ske hende, er ikke noget godt.

Et halvt døgn senere opdager en ældre mand en stor motorbåd “drivende i den lyse nat på Jungfrufjärden i Stockholms sydlige skærgård”. Han råber den an og går om bord. I den store forkahyt finder han en ung pige lænet op ad væggen. Hun er død. Imens er Penelope Fernandez og kæresten på vild flugt ud over den Stockholmske skærgårds små øer, skiftevis svømmende og løbende. I hælene har de en morder med en uhyggelig evne til hele tiden at forudse deres næste skridt og afskære dem vejen til de få mennesker, der er.

28591063

Deres store problem er, at Joona Linna tror, den døde pige på båden er Penelope, og derfor ikke aner, at de har behov for undsætning og for øvrigt har nok at se til. Der er uro i de mere krigeriske dele af Stockholms aktivistmiljø. Og den mand, Penelope var oppe i mod i tv-debatten, har hængt sig. Som om det ikke kunne være nok, så har en forbryder, der er lige så nærkampsstærk som Linna, meldt sig på banen, og er ved at dolke ham oppefra og lige ned gennem kraniet. Linna undviger, og morderen slicer i stedet akillessenen på hans kollega. Det er en bare en forsmag på, hvad der venter: bygninger springer i luften, en kvinde bliver skudt i begge knæ, og en homoseksuel sadist og tv-kendis dukker pludselig op på en af øerne i skærgården.

Efterhånden væver forbrydelserne sig sammen og peger på en ualmindelig uhyggelig international våbensmugler. Han er musikelsker og ejer af en Stradivarius. Hans illegale aktiviteter bygger på en kontrakt inspireret af den virtuose violinist Paganini. Man siger, at Paganini indgik en pagt med djævlen for at opnå sine evner, en pagt som ikke engang døden kunne ophæve. Det er sådan en pagt, våbensmugleren indgår med sine samarbejdspartnere. Men hvad er det for en type kontrakt, som ikke engang døden kan løse parterne fra? Det er det, Linna er nødt til at finde ud af for at komme til bunds i djævelskabet. Og redde Penelope.