Martin Kongstads anden bog og første roman, ”Fryser jeg” fra 2013, bygger videre på debuten ”Han danser på sin søns grav”. Persongalleri og tematik er i vid udstrækning det samme, og endnu engang er det den kreative overklasse plus det løse, der gennemlyses gennem hovedpersonen Mikkel Vallins kritiske blik.
Her er gamle misbrugere, it-millionærer, pæne kulturradikale, kitsch-forfattere, provo-kunstnere og kartoffelrækkeadel blandet sammen i en stor pærevælling, hvor folk med vekslende andele økonomisk, kulturel og autentisk kapital danser rundt mellem hinanden og forsøger at tilkæmpe sig så god en position som muligt i det gode selskab.
50655202
Midt i det hele står jeg-fortælleren, den faldne madskribent Mikkel Vallin (ifølge nogen tunger et alter ego for Martin Kongstad selv), der er ved at skrive en roman om sin gamle autentiske junkie-ven, Søren T-shirt. Bogen skal handle om den umulige kærlighed, og det er meningen, at bogen endeligt skal aflive ideen om parforholdet. Selv er Mikkel og hans Helene gået fra hinanden, og hun er flyttet sammen med en mere succesfuld forfatter sammen med sønnen Charlie.
Under arbejdet med bogen møder Mikkel i en italiensk kunstnerkoloni i Italien den herboende ungarske billedkunstner Diana Kiss, der udover at være skarp og smuk samtidig passer perfekt ind i det oprør mod det snærende parforhold, som Mikkel er på udkig efter. I deres ”ikke-parforhold” er der plads til udskejelser af enhver art.
Romanen tager sin begyndelse i 2008, den sidste champagnesommer inden de amerikanske investeringsbanker krakkede og rev resten af verden med i faldet. Da korthuset vælter, bliver Dianas kunst umulig at sælge, krisen og virkeligheden melder sig på banen, og pludselig står Mikkel Vallin over for udfordringer, der besværliggør det ædle projekt om at aflive de snærende kærlighedsbånd.