Ukendte veje

Citat
”Da Joey langsomt rullede forbi denne pige, stirrede hun bedende på ham, og i hendes porcelænsansigt så han noget, der gjorde ham forskrækket: en foruroligende forudanelse, et syn af hendes yndige ansigt uden øjne, blodigt og forslået. På en eller anden måde vidste han at hvis han ikke standsede op for at hjælpe hende, ville hun ikke opleve daggryet, men ville dø en voldsom død i et sort øjeblik under uvejret.”

”Ukendte veje”, s. 38.

Dean R. Koontz’ novellesamling ”Strange highways” fra 1995 (”Ukendte veje”, 1996) består af syv noveller. Bogen indledes med titelnovellen, der med sine 150 sider også er bogens længste.

Den handler om den fordrukne, 40-årige forfatter Joey, som efter 20 års fravær er hjemvendt til sin barndomsby, Asherville i USA, for at deltage i sin fars begravelse. Under mystiske omstændigheder sendes han tilbage til en skæbnesvanger dag for tyve år siden i 1975. Her går det op for ham, at han skal ændre fortiden ved at stoppe en morder. Drabsmanden er en person tæt på ham, og det bliver en kamp om at se sine tidligere handlinger i øjnene og bekæmpe 20-års fortrængning, så han denne gang kan gøre det moralsk rigtige.

21472948

Flere af novellerne bevæger sig i fantasy-genren, men tager samtidig meget jordnære temaer op som håb og kærlighed. Joeys kamp i ”Ukendte veje” er aldrig helt håbløs og samtidig motiveret af en forelskelse.

Et tilbagevendende tema i bogen er religion og vold. I novellen ”Killinger” er pigen Marnie henrykt over et nyt killingekuld, efter sidste års kuld blev ’taget af Vorherre’, som hendes religiøse forældre har fortalt hende. Bekymret over, at det samme skal ske med dette års killinger, holder Marnie – hemmeligt – skarpt øje med dem i laden og overværer til sin forfærdelse, at faren drukner dem. Marnie sværger hævn over Gud, og det frembringer ondskab, men også kærlighed. Marnie er ikke blottet for følelser – hendes onde gerninger sker på baggrund af dyb kærlighed til killingerne – men historien er et fint eksempel på Koontz’ budskab om, at ondskab ofte skyldes ond behandling. Marnie er et produkt af sin fars voldelige og ufølsomme adfærd, og hun spejler sig i sin far.

Et andet tilbagevendende element i bogen er muskuløse storebrødre med selvtillid og yngre, spinkle brødre, der lever i deres skygge. Gennem persongalleriet retter Koontz kritik af forestillingen om de udadtil perfekte ved at gøre de populære og elskede storebrødre til skurke. I ”Det sorte græskar” lever Tommy i frygt for sine tyranniserende og religiøse forældre og sin voldelige storebror, forældrenes yndlings. Novellen leverer en afslutning med en klar morale om, at regnskabet nok skal blive gjort op i sidste ende, hvilket er endnu en religiøs reference.