Genrer og tematikker

Birgithe Kosovic har blikket rettet mod de dybe strømninger i historien. Mod kristendom, humanisme, nationalisme og individualisme. Hun bryder disse dybe strømninger i blikket på udskuddet og eneren: dværgen Jana, den forældreløse munk Theodor og Mihrimah med den deforme næse. Fortællingerne kredser om identitetsskabelse og -nedbrud i en forskelsløs, sublimeret, erotisk tekstur bugnende af sansninger, længsler, nysgerrige blikke, kurmageri, ægteskaber, fyrster og haremmer. Hovedperspektivet ligger hos kvinder i de to første romaner, og det gør sympatien også.

Med “Det dobbelte land” fører forfatteren undersøgelsen af de enhedsskabende dimensioner ind i farens familie og frem mod nutiden, og jo tættere hun kommer på nutiden, jo tættere kommer hun på egentlig realisme. Mest mærkbart bliver erotikken ekspliciteret. “Kærligheden er et personligt valg, og for dette står det samvittighedsfulde menneske til ansvar over for enhver.” (Birgithe Kosovic: Ikke et ord om kærlighed. Morgenbladet, 1994-05-08).

I de historiske romanbiografier om den omdiskuterede politiker Erik Scavenius bruger Birgithe Kosovic det politiske drama til at afbilde en afgørende figur i dansk politik. Hendes kapitelinddeling med datoer og en personlig tone ligner dagbogens struktur, der kommer helt ind i alle afkroge af personens liv. Om forholdet mellem fakta og fiktion har hun selv udtalt: ”Bogen er en roman og skal i sagens natur bedømmes som sådan. Jeg er selv historiker og dén, der til enhver tid vil argumentere for korrekt kildebrug. Men jeg vil slet ikke tøve med at bedømme bogen som et litterært mesterværk. (…) Jeg synes, man har pligt til at holde sig mest til kilderne, når man skriver om en autentisk person. Det er klart, det har været min største skræk, at der skulle sidde 100 historikertrolde derude og finde fejl i bogen.” (Lise Søgaard: Forfatter om sandhedsværdien i Scaveniusbog: Jeg har frygtet historikertroldene. Kristeligt Dagblad, 2016-10-06).

Det billede, som forfatteren tegner af den virkelige historiske Erik Scavenius, er et billede af en empatisk mand, der havde mange overvejelser i forbindelse med sine svære politiske beslutninger, og på den vis ender han med en vis portion sympati fra forfatterens side. Spørgsmålet er bare, om Erik Scavenius kan tillægges alle de tanker og overvejelser? Selv brændte politikeren alle personlige breve og dokumenter efter krigen, så det er svært at sige.

I ”Det, du ikke vil vide” bevæger Birgithe Kosovic sig ind på autofiktionens område med sin blanding af dokumentar og personlig skildring. Hun sætter sig i sin fars sted og forestiller sig baggrunden for hans frustration, og dermed bruger hun også fiktionens fantasi og sin menneskelige indsigt