Beslægtede forfatterskaber

Birgithe Kosovic ligger af alder og debut mellem halvfemsergenerationens punktprosaister og nullergenerationens legesyge og eksperimenterende digtere. Fra første pennestrøg skriver hun sig dog ind i en helt anden tradition for at forbinde tænkning og skrivning i magisk realisme, og forfatterskabet har sin egen tidløse stemme. I de første romaner folder det sig ud med et rent og naturligt ekko af Karen Blixens “Syv fantastiske fortællinger”. Som Karen Blixen beskrev sig selv som storyteller, så er Kosovic rent faktisk ud af en slægt af storytellere. Helt konkret mærkes det som en forskydning mod det forrige århundrede, mod eksotiske steder, mod adelige og fyrstelige karakterer, forunderlige hændelser og den erotiske understrøm, som de to forfatterinder har tilfælles. I “Det dobbelte land” går Kosovic ind og trækker direkte på de historier, som har vandret fra generation til generation i slægten, og her er vejen til Peter Høeg og i særdeleshed hans “Fortællinger om natten” ganske kort.

I sit arbejde med de historiske romaner, der former sig som en biografi over en afdød virkelig figur, ligner Birgithe Kosovic en forfatter som Anne Lise Marstrand-Jørgensen (f. 1971). Hun udgav i 2009-2010 sit to-binds-værk om nonnen, komponisten og forfatteren Hildegard af Bingen (1098-1179), og begge forfattere beskæftiger sig med de psykologiske aspekter af tilværelsen og behandler almenmenneskelige temaer som tvivl og kærlighed i et sansemættet sprog. Ligeledes har en forfatter som Dorrit Willumsen (f. 1940) bl.a. med den historiske roman ”Bruden fra Gent” (2003) om Christian II’s hustru Elisabeth samt Madame Curie-romanen ”Marie” (1983) skrevet sig ind i rækken af forfattere, der forener biografier, historie og fiktion.

Med ”Det, du ikke vil vide” – og den kritik, der underliggende gemmer sig bag portrættet af den vrede far, der slår hånden af sin datter – skriver Birgithe Kosovic sig ind i en række af forfattere, der gennem litteraturen tager et opgør med deres forældre. Leonora Christina Skov (f. 1976) og Malene Lei Raben (f. 1969) tog opgøret med deres mødre, mens Birgithe Kosovic som den eneste digter videre og også skriver med udgangspunkt i farens tanker og handlemønstre.