Kjærstads essayistik spænder vidt. Han er til stadighed en ivrig debattør mht. kultur- og samfundstendenser. Han har udgivet flere essaysamlinger i løbet af sit forfatterskab: ”Menneskets matrise” (1989), ”Menneskets felt” (1997), ”Menneskets nett” (2004) og ”Menneskets vidde” (2013). Titlernes fællesnævner: Mennesket, er centralt for samtlige essays, der først og fremmest handler om mennesket og litteraturen. Den anden fællesnævner i titlerne er benævnelsen af en stormasket struktur (matrice, felt, net, bredde), der øjensynligt er metafor for konstruktioner, der gælder for både mennesket og litteraturen. Deraf følger også, at forfatteren kun leverer en skabelon – eller en matrice, et felt, et net – med så tilpas brede masker, at det rummer mulighed for læseren selv at udfylde dem med egen fantasi og fortolkning.
Kjærstad skriver både direkte og indirekte om egne værker og de emner, som optager ham. I essaysamlingerne findes engagerede bidrag til den samtidige litteraturdebat, refleksioner over andre forfattere, der har haft betydning for Kjærstad, og en række af hans tanker om sin egen forfatterpraksis.