Beslægtede forfatterskaber

Der er et hav af engelsksproget litteratur, der er beslægtet med Kim Langers i den forstand, at de tager et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien, slaveriet, kritisk op. Indenfor dansk litteratur er Langers forfatterskab vigtigt, fordi det er et af de få, der på denne måde beskæftiger sig med Danmarks deltagelse i handlen med og udbytningen af afrikanske slaver.

Forfatteren Preben Ramløv har skrevet ”Massa Peter” (1967), der også er en fortælling om slavernes frigivelse i 1848. Endvidere findes ”Slavernes kyst” (1995) af Thorkild Hansen og ”Henrik Ørn” (1984) af Bjarne Skovlund.