Når Mara Lee bliver bedt om at nævne, hvilke bøger, der har inspireret hende, siger hun, at der er to forfattere, der betyder meget for hende. Den ene er Hjalmar Söderberg, som var en af 1900-tallets store svenske forfattere. Den anden er Edgar Allan Poe, den amerikanske poet, der levede og skrev i starten af 1800-tallet. Desuden mener hun, at Emily Brontës roman “Stormfulde højder” er en af verdens bedste romaner.
Af sammenlignelige forfatterskaber skal især fremhæves norsk-amerikanske Siri Hustvedt. Det tema, de har tilfælles, er især kunstens grænser og overskridelser. I Hustvedts debutroman “Med bind for øjnene” bliver den kvindelige hovedperson fotograferet, så hun i den grad føler sine grænser overskredet, ikke mindst da fotografiet ligesom antager sit eget liv i New Yorks gader. I “Lily Dahls fortryllelse” optræder en maler, som kan afbilde mennesker, så der ikke længere er noget imellem det, som de er i virkeligheden, og som de tager sig ud på billedet, hvilket får dramatiske og følelsesmæssige konsekvenser for de afbillede. Og i “En amerikaners lidelser” optræder ligeledes en fotograf, som overskrider både kunstneriske og private grænser for at få det rigtige billede i kassen.
“Ladies” minder ligeledes om Margaret Atwoods roman “Røverbruden” ved, at de begge tematiserer, hvordan det er at være kvinde. Det gør desuden begge romaner igennem en manipulerende kvindelig karakter. Ligesom Siri manipulerer de tre andre kvindelige hovedpersoner i “Ladies”, så narrer røverbruden Zenia tre kvinder ved at stjæle deres mænd fra dem.
Lektor i litteraturvidenskab og anmelder ved Information, Lilian Munk Rösing, anfører desuden, at romanen minder hende om Milan Kundera. Hun skriver, ar romanen “har den karakter af eksistentielt eksperiment, som ifølge Kundera kendetegner den store romankunst, og som han selv efterstræber i sine romaner. Den stiller store filosofiske spørgsmål om forholdet mellem billede og sprog, bevidsthed og krop, skønhed og lidelse, betragter og betragtet. Men den stiller dem ved at lade dem cirkulere i hele eksistensens rum, fra de nære detaljesansninger til de intellektuelle refleksioner.” (Lilian Munk Rösing: “Man bliver grim af at skrive”. Information, 2008-08-28). Til gengæld anfører Rösing, at man ikke finder Kunderas meta-lag i “Ladies”. Hos Kundera udstiller romanerne sig selv som fiktion, hvilket ikke på samme måde finder sted hos Mara Lee.