En forholdsvis kort periode i 1950’erne var Doris Lessing, som mange andre intellektuelle, medlem af det engelske kommunistiske parti. Den opsplitning af sig selv og af sin virkelighedsopfattelse, som hun oplevede i denne periode og i tiden efter, som forfatter og en moderne ”fri” kvinde, kommer tydeligt til udtryk i romanen ”The Golden Notebook”, 1962 (”Den gyldne bog”, 1975).
22965484
For mange kvinder i den nye kvindebevægelse, som opstod i USA og Vesteuropa fra slutningen af 60’erne blev den en slags grundbog med sin skildring af konflikter i moderne kvinders liv. Lessing har mange gange protesteret mod, at ”Den gyldne bog” skulle være en feministisk roman. Hun betegner den som en roman om spaltning: om hvordan vores kultur spaltes og spaltes. Selve formen i ”Den gyldne bog” afspejler denne spaltning.
Det sammenhængende fortællemønster går i stykker. Hovedpersonen, forfatteren Anna Wulf kan ikke få sit liv til at hænge sammen, og for at beskrive det må hun dele det op i forskellige adskilte dele. Det politiske liv, hun har i Det kommunistiske partis kulturudvalg, og hendes forfatterskab, er voldsomt adskilt fra de følelser af fortvivlelse og forvirring, hun oplever i forhold til mænd. Hun oplever en modsigelse mellem det, hun forstår og bestræber sig på at opnå med sin fornuft, og de følelser af angst, mindreværd og tryghedssøgen, som hun ironisk forsøger at fortrænge. I et kærlighedsforhold til en ung neurotisk amerikaner brydes hendes ironi ned, hendes selvforagt og afmagtsfølelse bliver synlig for hende selv.
Der er ingen løsninger i denne roman, men en stimulerende og konsekvent søgen efter at beskrive modsigelser og konflikter i den enkelte.