Baggrund

Citat
”I en drøm kan min far lide fugle. Han slår ikke svalereder ned med et kosteskaft, han sparker ikke ud efter duerne, når vi går tur i parken. Jeg sætter mig på hans skulder, men jeg kan ikke sidde fast, jeg har store, glatte andefødder, og han gør ikke mine til at holde mig. Det kvidrer for mine ører, når jeg taler til ham, det flagrer for hans øjne, når jeg græder”.
”Min far kan lide fugle”, s. 89.

Maja Lucas blev født i 1978 i Vangede, hvor hun også voksede op. Hun skrev som så mange andre unge piger digte i teenageårene, men det var musikken, der for alvor engagerede den unge Maja Lucas, som spillede jazzklaver. Efter gymnasiet begyndte hun på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Studievalget skyldtes især hendes glæde ved at analysere tekster. I sommeren 2000 deltog Maja Lucas i sommerkurset ”Tag og skriv” på Testrup Højskole, og ifølge forfatteren var det her, hun for alvor blev overbevist om, at det var forfattergerningen, hun skulle satse på.

Maja Lucas fik flere tekster trykt i tidsskriftet Hvedekorn og blev siden optaget på Forfatterskolen i København, hvorfra hun tog afgang i 2007. Ifølge forfatteren selv havde oplevelserne på Forfatterskolen en afgørende betydning for hendes udvikling som skribent og for hendes syn på litteraturen: ”Jeg tror, mit syn på litterær vurdering, inden jeg startede (på Forfatterskolen, red.), var forholdsvis objektivistisk – at der findes en sandhed om en teksts litterære værdi. Men nu synes jeg, at man bliver nødt til at indse, at pluralismen og relativismen har ret. Den endelige sandhed findes ikke”. (Ditte Blædel: Poesiens jazzklaver. Information, 2007-08-16).

Inden sin skønlitterære debut medvirkede Maja Lucas til en nytænkning af oplæsningsgenren. Hun deltog bl.a. i et oplæsningskoncept, som blev udviklet i 2004 af Vagn Remme og Rolf Steensig med titlen ”Hvisk et digt”. Konceptet går ud på, at en forfatter bliver placeret i en kasse med et lille hul, hvorigennem han eller hun hvisker et digt. Den særlige oplæsningssituation skaber en intim oplevelse, hvor den hviskende forfatter kun henvender sig til én lytter ad gangen.

Maja Lucas debuterede i 2007 med ”Jegfortællinger” og udgav allerede året efter ”Min far kan lide fugle”. I 2010 udkom romanen ”Katrines hånd”, og i 2016 ”Mor. En historie om blodet” og i 2019 endnu en roman, ”Gennem natten og vinden”. Forfatteren understreger selv, at hendes metode er lyrisk og intuitiv, hvorved teksterne udspringer af følelser og egne erfaringer, som herefter gennemgår en kunstnerisk bearbejdning. Ved siden af sit forfatterskab har hun fungeret som anmelder og skribent for forskellige tidsskrifter heriblandt Graf, og Apparatur og PROMENADEN. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling og været tilknyttet desuden været tilknyttet Syddansk Universitet som ekstern lektor. undervisningsassistent og er i dag ph.d.-studerende og underviser samme sted. Hun arbejder desuden som oversætter og er medlem af det litterære blogkollektiv PROMENADEN. .

Maja Lucas bor i København med sin mand og deres to børn. I forbindelse med udgivelsen af romanen ”Mor. En historie om blodet” har Maja Lucas bl.a. udtalt, at hun ikke ville kunne have skrevet denne bog uden selv at have oplevet at blive forælder. Hun understreger dog samtidigt, at der ikke er tale om autofiktion: ”De følelser, som jeg skildrer i min roman, er så tabuiserede, at jeg ikke vil blande mine børn ind i det morads.” (Johanne Mygind: Moderskabet udstiller vores mangler. Weekendavisen, 2016-02-19).