Vinterkriger

Han er født i 1956 og voksede op i Kokkedal på Sjælland ( en blanding af landsby og forstad; København var på daværende tidspunkt ikke nået helt derud endnu, skriver han i essaysamlingen Febertid) . Efter en i det store hele eksemplarisk dansk barndom, bestemt ikke ulig den som er skildret i romanerne om Martin Larsen, Martin & Victoria og Victorias år, flakkede han en del rundt i 70´erne, var bl.a. udvekslingsstudent i USA og tilbragte en tid som aupair i Paris. Ved 80´ernes begyndelse slog han sig ned i byens hjerte, havde hovedet fuldt af digte og sange, og var fast besluttet på at erobre verden.

Det skete i første omgang med to meget medrivende digtsamlinger, den store gennemkomponerede Vinterkrig (1981) og den mindre, men ikke nødvendigvis mindreværdige efterfølger Mørket som vi træder på (1982).

Klaus Lynggaards debut placerer ham naturligt i den gruppe digtere, som begyndte at skrive omkring 1980 og straks blev forsynet med prædikatet ’Nå-generationen’, idet lærerne, forældrene og de store søskende fra 68-generationen ikke uden videre forstod, hvad der rørte sig i ungdommens skrift, kunst, musik og hele attitude.