Det var med den tredje bog, Begær fra 1983, at forfatterskabet for alvor trådte i karakter. Begær tager sin titel fra Bob Dylans album Desire. Som alle Lynggaards bøger er den gennemsyret af de musikalske referencer, han sætter mindst lige så højt som sine litterære forbilleder, men digteren undgår med vilje at give teksterne betegnelsen poesi. I stedet kaldes de ’texter’, dvs. den fortættede blanding af lyrik og prosa, som andre har kaldt prosadigte. Formen giver større kunstnerisk frihed, uden af den grund at være mindre forpligtende, og Begær nyder godt af disse egenskaber.
For en digter med Lynggaards appetit på virkeligheden var det vel naturligt at nærme sig prosaen. I Begær sker det med billedtætte tekster, der i stærkt mytologiserede landskaber af forfald og erindring ajourfører temaerne fra de første bøger. Det er atter udviklingshistorien og generationssignalementet, som er i fokus, men der er mere dybde og flere nuancer, og Begær er den første af forfatterskabets titler, der virkelig holder i dag. Mens han skrev den, begyndte forfatteren samtidig at bruge erindringsstoffet i en mere tilgængelig sammenhæng.