Med de indtryksmættede og meget romantiske ungdomsbøger Martin & Victoria (1985) og Victorias år (1986) fik Klaus Lynggaard sit egentlige gennembrud. Denne skildring af gymnasieknægten Martins forelskelse i åbenbaringen Victoria, en af 80´ernes mange kvindelige engle, hører hjemme i den nyklassiske tradition for jeg-fortalte teenageskildringer, der begynder med amerikaneren J.D. Salingers Catcher in the Rye (1951, da. Forbandede ungdom ) og har sit store danske eksempel i Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld (1958).
Lynggaards lyd er dog helt hans egen. For det første må man som dansk mand identificere sig voldsomt med Martin Larsen, en naturlig efterkommer af alle udviklingshelte fra Niels Lyhne, Jørgen Stein og frem. For det andet giver romanerne i forbifarten et solidt sædeskildrende forvandlingsbillede af den danske forstad først i 70´erne. Det er mageløse bøger.
Forfatteren havde planlagt en trilogi, men den tredje roman om "Martin Larsens liv i det tyvende århundrede" er endnu ikke skrevet og bliver det næppe heller. Vi er kommet for langt væk fra 80´erne nu, men det kunne alligevel være interessant at høre, hvordan det gik Martin Larsen som voksen.