Thomas Manns romaner trækker mange tråde til tidligere kunstnere og filosoffer og til hans samtids kunstnere. Også biblen spiller en stor rolle. I tetralogien om Josef og hans brødre trækkes i høj grad på biblen, idet det er en genfortælling af skabelseshistorien, som Mann udfolder i en undersøgelse af mytologiens status. Biblen er ligeledes central i værker som “Doktor Faustus”, hvor Adrian Leverkühn en overgang læser teologi, men ender med at donere sin sjæl til djævelen, samt i “Buddenbrooks”, hvor især Jean og hans kone er meget troende, og hvor mangen en missionær og pastor besøger det Buddenbrookske hus.
Læge og psykoanalytiker Sigmund Freud, som levede fra 1856 til 1939, og som fik stor indflydelse på sin tid som skaber af psykoanalysen, spiller ligeledes en rolle i Manns værker. Særligt i “Trolddomsbjerget” kan man læse hans påvirkning, og her ironiserer Mann skarpt over psykoanalysen. Det fortrængte ligger således konstant og lurer under overfladen på sanatoriet – både i form af psykiske og erotiske spændinger og i mødet med døden. Hans Castorp prøver at tage livtag med især fortrængningen af døden ved at opsøge de døende, som ellers bliver holdt pænt på afstand af sanatoriets beboere, samt ved at studere anatomi og lægevidenskab.
Filosoffen Friedrich Nietzsche, som levede fra 1844-1900, havde ligeledes betydning for Thomas Manns forfatterskab. Nietzsche beskæftigede sig indgående med værdiernes forfald som resultat af de kristne værdiers fallit, og han advarede mod en forestående nihilisme som resultat heraf. Nietzsches indflydelse afspejles eksempelvis i “Trolddomsbjerget”, hvor modernitetens værdier og idealer debatteres indgående, og i “Doktor Faustus”, hvor modernitetens idealer for alvor sættes på prøve. For øvrigt er Adrian Leverkühns liv decideret blevet sammenlignet med Nietzsches. Nietzsche får syfilis efter et besøg på et bordel, og han lider et mentalt sammenbrud og dør af sygdommen. Tilsvarende besøger Leverkühn i romanen “Doktor Faustus” et bordel, berøres af en prostitueret, og kort tid derefter opsøges han af djævelen.
Af andre indflydelsesrige forfattere, filosoffer og musikere, som Mann har været inspireret af, kan nævnes Johann Wolfgang Goethe, som eksempelvis forfattede “Faust”, russeren Fjodor Dostojevskij, Arthur Schopenhauer, Richard Wagner og Theodor Adorno.
Thomas Mann bliver betragtet som et af det 20. århundredes store forfatterskaber, og han har uvægerligt haft indflydelse på mange efterfølgende forfatterskaber. Eksempelvis nævner den tyrkiske forfatter og Nobelprisvinder anno 2006, Orhan Pamuk, Thomas Mann som en forfatter, der har haft stor indflydelse på hans egen skriftlige udvikling.
Hvis man ønsker at opstøve forfatterskaber, der er beslægtede med Manns, kan det blandt andet anbefales at læse digter og essayist Hans Magnus Enzensberger. Enzensbergers poesi er sarkastisk og ironisk og beskæftiger sig i høj grad med det tyske væsen omkring og efter Anden Verdenskrig, og hans essays er tilsvarende politiske. Også den tyske forfatter Günter Grass, som benytter en sarkastisk og skarp pen i sine romaner, der i vid udstrækning indfanger det tyske væsen, skal fremhæves i den sammenhæng. Er man betaget af det slægtshistoriske tema, kan det eksempelvis anbefales at læse Morten Ramslands “Hundehoved” om en dansk-norsk families historie gennem det 20. århundrede og Lars Saabye Christensens “Halvbroderen” om en families historie gennem fire generationer.