Tematisk holder Trude Marstein sig til en gennemgående mikroverden, selvom hun helst vil være denne rubricering foruden: ”Jeg tænker aldrig i temaer, når jeg begynder på en ny bog” (Søren Kassebeer: Jeg vil vise virkeligheden på en ny måde. Interview i Berlingske Tidende, 2009-03-04). Læseren bringes ind i parforholdets (det potentielle han og hun), familiens (ægtefolk, mor-datter, søskende) og trivialitetens normalsfære, og forfatterskabet indeholder mange forliste ægteskaber, gryende forelskelser og magtpotente sidespring. Hverdagens vanemæssige situationer, handlinger, samtaler og iagttagelser danner grobund for og åbner op for fremskrivning af psykologiske mekanismer og genkendelige menneskelige reaktionsmønstre.
Marstein beskæftiger sig med det, vi alle kender, men som til stadighed er vanskeligt at omgå og sætte ord på. Metoden er at fremstille de næsten forudsigelige tilværelsesepisoder med et simpelt ordforråd og en meget enkel skrivestil og syntaks blottet for metaforer. Forfatteren behandler sit stof med sproglig præcision og minutiøs, afdæmpet registrering og opnår herved en særegen skildring. De næsten tilfældige, nøgterne, selvfølgelige og ofte humoristiske dialoger og øjeblikke fremstår rammende og helt uden litterær ornamentik, selvom effektfuld leg med både ironi og klicheer forekommer. Ambitionen er at skære sprogligt ind til benet for at vise virkeligheden på en ny, overraskende måde.