Af de fire bøger fra serien om Pern, der er oversat til dansk, af en krønike på i alt fjorten, er “Drager på himlen” (“Dragonflight”, 1968) den første. Den udkom på dansk i 1985, og i denne møder læseren et samfund, der lever i velstående og ubekymrede tider. Den livstruende ‘Tråd’ har ikke vist sig i over 400 omløb, hvad der givetvis svarer til 400 år, og derfor lytter perneserne ikke længere til skjaldenes viser om dragerne og dragerytterne. Desuden er de fleste også holdt op med at gøre deres pligter såsom at forsyne dragereden med proviant. Perneserne tror ganske enkelt ikke længere på eksistensen af ‘Tråd’, og derfor er dragereden, en kolossal beboelse med flere hundrede mennesker og drager, over en længere periode faldet i unåde hos de almindelige Pern-beboere, som over tid er begyndt at opfatte dragerytterne som overflødige parasitter, der snylter på samfundet.
De to eneste mennesker, der tilsyneladende tror på Den røde Stjernes tilbagevenden og dermed på en forestående trussel om ‘Tråd’ over Pern, befinder sig i begyndelsen af romanen langt fra hinanden. Den ene, dragerytteren F’lar, finder dog ved mere end et heldigt tilfælde den anden, den snuskede køkkenpige, Lessa fra Ruatha Borg, der gemmer på en helt anden slags livshistorie, end hvad hendes lurvede ydre antyder. F’lar tager Lessa med sig tilbage til dragereden for at gøre hende til redekvinde over reden og her begynder de to i samråd at få overbevist ikke alene drageredens tvivlende beboere, men også hele resten af Pern, om ‘Tråds’ snarlige tilbagevenden.
Det lykkes dem i samarbejde og ved en kombination af held, fantasi og hårdt arbejde at løse den ene gåde og svære opgave efter den anden. Men det er Lessa, der ved et tilfælde og sammen med sin elskede dronningedrage finder ud af, hvordan man på drageryg kan slå bro imellem tiderne og dermed kan rejse tilbage til Perns fortid i et forsøg på at afhjælpe en snarlig katastrofe.
Et gennemgående tema i fortællingen er det følelsesmæssige og telepatiske bånd mellem drager og mennesker, hvilket fylder en stor del af person- og dragekarakteristikken.
Til tider er fortællingen relativt indviklet. Blandt andet skaber tidsrejserne en række logiske paradokser, eftersom fortid og nutid væves ind i hinanden, men en tålmodig læser vil efterhånden finde svar på de gåder og spørgsmål, som karaktererne stiller sig selv og deres læsere i løbet af handlingen. Hvis man anskuer romanen som et billede på vores verden, kan den læses som en kritik af menneskenes evne til ikke at tage trusler alvorligt. Eksempelvis af de mennesker, som nægter, at Holocaust har fundet sted, og som dermed er blinde for, at noget tilsvarende kan finde sted igen.