Ikke et land for gamle mænd

Citat
“Han anede ikke hvor mange penge der var i alt men han kunne levende forestille sig det. Han blev siddende og stirrede på de mange penge. Så lukkede han mappen og lod hovedet synke forover. Hele hans liv lå bredt ud foran ham. Den ene dag efter den anden fra solopgang til solnedgang, frem til hans dødsdag. Alt sammen kogt ned til tyve kilo trykt papir i en mappe.”
Cormac McCarthy: “Intet land for gamle mænd”, side 18.

Cormac McCarthys roman “No Country for old men” fra 2005 (“Ikke et land for gamle mænd”, 2008) tager udgangspunkt i en klassisk amerikansk fortælling: Take the money and run. Det unge stykke trailertrash Llewellyn Moss finder i 1980 på en jagttur efterladenskaberne af en mislykket narkohandel nær den amerikansk-mexicanske grænse. Tilbage ligger en række sønderskudte biler, en bunke heroin og en kuffert med 2 millioner dollars. Kun en enkelt overlevende sidder hårdt såret tilbage og beder om vand. Moss tager pengene og lader mexicaneren i stikken. Men han plages af dårlig samvittighed over den nødstedte mand og tager om natten tilbage til gerningsstedet med vand. Dette bliver hans hybris. Mexicaneren er død og bagmændene opdager ham. Fra det øjeblik forvandles Moss fra jæger til bytte, og hans flugt indledes. Konstant lurer truslen fra mexicanske narkogangstere, mens de amerikanske bagmænd pudser den psykopatiske Chigurh på ham. Moss kæmper for at holde sig et skridt foran Chigurh, mens politiet halser efter i tredje række. 

26219957

Altså foregår en jagt i flere led. Forrest er lykkeridderen Moss, hvis stræben efter den amerikanske drøm bliver forstyrret af hans samvittighed. Efter ham følger den aldeles skrubbeløse Chigurh, som mest synes at slå mennesker ihjel for sin egen fornøjelses skyld. I sidste led finder man den aldrende politimand Bell. Han forsøger at finde en mening med de vanvittige drab, men i en række kursiverede passager igennem bogen undrer han sig over sædernes forfald, om de mordere som har betroet ham, at de slog ihjel for sjov og om de gode gamle dage hvor sherifferne ikke engang bar våben.

I “Ikke et land for gamle mænd” gøres drømme til mareridt. Den hurtige gevinst er en dødsdom, og gamle dyder som anstændighed og empati tynger den person, som ønsker at nå sit mål. Personerne bevæger sig ikke blot på en fysisk grænse (mellem USA og Mexico), men også på grænserne af, hvad mennesket er villig til at gøre i bestemte situationer. Moss står vægelsindet med en fod på hver side, Chigurh har for længst forladt idealernes sti, mens Sheriff Bell er en mand af ære, der alligevel tynges af de ting, han har været vidne til og de gange han selv har svigtet for at redde sit eget skind.