Vejen

Citat
“Han undertrykte sin vrede. Den var formålsløs. Han troede ikke at drengen ville overleve hvis de blev ved med at gå. Selv om det holdt op med at sne ville vejene være noget nær ufremkommelige. Sneen faldt hviskende i stilheden og gløderne i bålet skiftevis blussede op og slukkedes indtil de døde bort i et evigt mørke .”
Cormac McCarthy: “Vejen”, side 90.

I “The Road” fra 2006 som på dansk fik titlen “Vejen” (2008) er jorden gået under. En ukendt katastrofe har ødelagt alt, træerne er gået ud, ingen dyr er tilbage. Mens grå sne vælter ned fra himlen under en evig vinter, vandrer en mand sammen med sin søn igennem de trøstesløse landskaber på jagt efter føde. De bevæger sig sydpå i håbet om, at man ude ved havet vil finde et bedre klima. Men det er farligt at bevæge sig rundt, da brutale bander patruljerer på vejene. Med civilisationens fald har mange af de overlevende samlet sig i grupper, som jager de andre overlevende for at leve af deres kød. Nogle holder ligefrem mennesker fanget som dyr, de kan spise af.

27088988

Den ødelagte verden sætter de overlevende på prøve. Kan man bevare sin menneskelighed trods sult og nød? Faderen og sønnen har en klar selvforståelse som folk med humane livssyn intakt: “For vi er bærere af ilden” (side 79). Men de dyder faderen forsøger at give videre til sønnen, kan han tilsyneladende ikke længere selv leve op til. Han bliver mere og mere nådesløs, og vreden blusser op i ham, når han i et forladt hus ser den gamle verdens bøger, hvis idéer han nu kun kan betragte som løgne. Når trygheden forsvinder, forsvinder moralen og mennesket forvandler sig til dyr. Drengen formår derimod at bevare sin empatiske tilgang til omgivelserne og gør oprør mod faderens forråelse.

“Vejen” fortælles fra faderens synspunkt, og man kan følge, hvordan hans sind fortæres af mismodet over den tabte verden. I søvnen drømmer han om sin afdøde kone og sit gamle liv. Det eneste han har at leve for er sønnen. Kærligheden mellem fader og søn står centralt i romanen, men sønnen savner selskab, mens faderen foretrækker at holde sig fra andre af frygt for konsekvenserne. Faderens selskab er ikke nok for sønnen og konflikten truer. Ønsket om at beskytte sønnen fra en ond verden ødelægger forholdet mellem de to, da sønnen endnu har sin menneskelighed og stadig ønsker at give verden chance. Dermed slipper et lys afslutningsvis ind i historien. Sønnen og dermed fremtiden, er stadig parat til at bevare håbet for medmenneskelighed og dermed civilisation.