Nymåne

Citat
“Jeg var faktisk ligeglad med, om han forvandlede sig til en ulv – han var stadig min Jacob. “Hvis du bare kunne finde en måde, hvor du ikke behøvede såre folk … det er det eneste, der går mig på. Det er uskyldige mennesker, Jake, folk som Charlie, og jeg kan ikke se den anden vej, mens du …” (…)
Han slap mig, men tog mine hænder i stedet for,´. “Jeg er ikke en dræber, Bella.”
Jeg kunne se på ham, at han talte sandt. Lettelsen skyllede ind over mig.
“Nymåne”, side 336.

Stephenie Meyers anden bog i Twilight-serien, “New Moon” fra 2006 (“Nymåne”, 2009) fortsætter, hvor den første slap. Cullen-familien har som en overraskelse arrangeret en stor fødselsdagsfest for Bella. Overvældelsen over de fine gaver og det smukt pyntede hus overgås kun af den overraskelse og forskrækkelse, Bella får, da hun skærer sig på noget gavepapir. En af Cullen-familiens yngre og svagere medlemmer kaster sig over hende ved lugten af hendes blod. Edward redder Bella fra sin brors skarpe tænder, og Edwards far, der som bodsgang for de sjæle, han har taget, har pålagt sig selv et job som læge, får lappet hende sammen og renset sårene. Men der er sår, der ikke kan læges. Og det er bevidstheden om den fare, Bella altid vil være udsat for i samværet med vampyrerne. Familien Cullen tager derfor konsekvensen og flytter fra Forks.

Bella går i chok, da det går op for hende, at Edward har forladt hende. Hun går helt ned med flaget og beskriver sig selv som en zombie, en levende død, dog ikke med den livskraft og årvågenhed, der har præget hendes vampyrvenner.

Et virkningsfuldt greb fra forfatterens side er måden, hun lader tiden gå på. Månederne, der går, står tydeligt midt på en side uden anden forklaring. På den måde forstår læseren, at tiden går, uden at der sker noget: Der er ikke noget at skrive om. Bella er der, men observerer ikke, hvad der sker, hun deltager ikke i livet.

27670768

Imidlertid finder Bella ud af, at hun kan høre Edwards stemme, hvis hun bringer sig selv i fare. Derfor forsøger hun på alle måder at udfordre døden og skæbnen. Som et led i denne leg får hun tiltusket sig to faldefærdige motorcykler, som hun får repareret sammen med sin ven fra den lokale indianerstamme, Jacob Black. Og selv om Bella stadig er forelsket i Edward, vokser der en større og større fascination frem i hende, som retter sig mod Jacob. Han er glad og varm, og hun finder ud af, at hun sammen med ham kan grine og faktisk nyde tilværelsen. Selv om hun ikke er kommet sig over tabet af Edward, er Jacob indstillet på at vente på hende. Og Bella fristes af hans umiddelbare, kærlige og ærlige væsen. Men så med ét ændrer det sig radikalt. For også Jacob bliver et væsen af en anden verden, og derfor bliver Bellas verden pludselig også en anden. Persongalleriet og universet omkring vampyrsagaen udvikles, og man fornemmer klart, at forfatteren så at sige har fået blod på tanden. Der lægges i bog nummer to op til en længere saga, hvor der ikke længere kun er vampyrer, men også varulve på spil.

Jacobs forfædre nedstammer nemlig fra ulvene og er naturlige fjender for de koldblodede, vampyrerne. Da Cullen-klanen igen dukker op i Bellas liv, er der på bedste Romeo og Julie-manér lagt op til en fejde mellem modstridende kræfter i to kæmpende slægter. Og midt imellem dem står den rådvilde Bella, der kommer til at kæmpe for sin kærlighed.