Daggry

Citat
““Dette bemærkelsesværdige barn ...” Han løftede sin hånd med håndfladen nedad, som om han ville lægge den på Renesmee, selvom han var mere end 40 meter væk nu, næsten helt tilbage i Volturi-formationen igen.”
“Daggry”, side 808.

Det går stærkt i det afsluttende bind i Twillight-serien, “BreakingDawn” fra 2008 (“Daggry”, 2009), for nu skal alle de tråde, Meyer har lagt ud i de foregående bøger, flettes sammen. Selve fortællingen er inddelt i tre dele, hvor Bella er jeg-fortæller i første og tredje del, mens Jacob Black er stemmen i anden del. 

Det er langt om længe blevet muligt for Edward og Bella at at sige ja til hinanden, og på deres bryllupsrejse bliver Bella gravid. Men efter overraskelsen og glæden kommer bekymringerne hurtigt.

Babyen vokser med foruroligende fart og æder nærmest sin mor op indefra. Under fødslen må Edward give hende vampyrblod direkte ind i hjertet for at redde hende. En smuk forening og blodig måde at fødes på. Datteren, der er halvt vampyr og halvt menneske, kommer til verden som et kønt barn med helt specielle evner. 

27670768

Varulvene mener, at Bella og Edwards barn er et brud på fredstraktaten mellem vampyrer og varulve, så de vil dræbe barnet – og måske også Bella.

Da Jacob stadig nærer stærke følelser for Bella, går han imod sit eget ‘kobbel’ og imod dets leder, Sam.

Og som om det ikke var nok at kæmpe mod varulvenes kobbel, viser det sig, at vampyrerne fra Volturi-klanen er på vej – og de har også ondt i sinde.

Twillight-sagaen ender ikke overraskende lykkeligt – efter fire tykke bind – og forfatteren sætter trumf på slutningen, hvor alt på smukkeste vis går op i en højere enhed. Måske lidt for smukt og let købt, men tager man målgruppen i betragtning, kan det afsluttende bind næsten ikke forløses på anden vis. Alt andet ville skuffe de forventningsfulde fans, der har levet sig varmhjertede ind i de koldblodedes kærlighed.