Beslægtede forfatterskaber

Stephenie Meyer er tydeligt inspireret af sine litterære forbilleder, og hun tøver ikke med at indrømme, at hun har planlagt sine bøger efter en opskrift, der kombinerer ingredienserne Charlotte Brontë, Jane Austen, L.M. Montgomery og Shakespeare. Den ‘gamle’ romantiske stil fungerer fortræffeligt med en moderne teenagehistorie, hvor følelserne er lige så store, som de beskrives. Hver bog i serien er angiveligt inspireret af en litterær klassiker: “Tusmørke” af Jane Austens “Stolthed og Fordom”, “Nymåne” af Shakespeares “Romeo og Julie”, “Formørkelse” af Emily BrontësStormfulde Højder” og “Daggry” af Shakespeares to værker – “Købmanden i Venedig” og “En Skærsommernats Drøm”.

I et interview til Hachette Book Group, svarer Meyer, at hun er en stor fan af Orson Scott Card og især Jane Austen, om hvem hun siger, at der ikke går et år, uden at hun genlæser hendes bøger.

Udover klassikerne kommer man ikke udenom fantasy-genren, som Meyer er en del af, selvom hun selv identificerer sig med førstnævnte store forfattere. Hendes forgænger, Ann Rice, forfatter til “En vampyrs bekendelser”, skrev ligesom Meyer historier om vampyrer og andre sagnfigurer, men Rice nærmer sig mere gyser-genren og et historisk univers, end Meyer gør. Også forfatteren L.J. Smith skrev i 1990 serien “The vampire diaries” om den unge og smukke Elena, som har svært ved at vælge mellem den gode vampyr Stefan og hans fascinerende, men onde bror Damon. Den ultimative vampyrklassiker er selvfølgelig Abraham “Bram” Stokers “Dracula” fra 1897. I filmatiseringen af bogen fra 1931, spiller Béla Lugosi en forførende Dracula iført kappe, som siden er blevet et klassisk vampyroutfit. Det er blandt andet denne sort-hvid filmatisering, man mener, har lagt grunden for myten om, at vampyrer ikke tåler sollys. For på grund af sort-hvid filmen brugte man en markant vekslen mellem lys og mørke som filmisk effekt.