Portræt af A.A. Milne
Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

A.A. Milne

journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, 2009. Blå bog og bibliografi opdateret juli 2023.
Top image group
Portræt af A.A. Milne
Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Grisling, Tigerdyr, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet hedder de pudsige karakterer i eventyret om bjørnen Peter Plys og hans venner fra Hundrede Meter Skoven. Dyrene har hver deres særegne karakteristika, for eksempel elsker Peter Plys honning, han er en lille smule kluntet men har hovedet fuldt af livsvisdom.

De herlige historier er skabt af den engelske forfatter A.A. Milne og illustrationerne af E.H. Shepard. Et gennemgående tema i fortællingerne er venskab. Indimellem bliver venskabet udfordret af dyrenes forskellighed, men det viser sig altid, at diversiteten er en styrke. På den måde er Peter Plys-historierne fulde af opbyggelighed – som da Ninka Ninus lægger en strategi for, hvordan han skal få jaget de nyankomne dyr, Kængu og Kængubarnet, ud af skoven, men undervejs bliver så glad for Kængubarnet, at han glemmer alt om sine planer.

 

62563656

Blå bog

Født: 18. januar 1882 i Hampstead, London.

Død: 13. januar 1956.

Uddannelse: En universitetsgrad i matematik fra Trinity College, Cambridge, 1903.

Debut: Lovers in London, 1905.

Litteraturpriser: Ingen.

Sidste udgivelse: Riordan, Jane: Der var engang en bjørn : historier fra inden det hele begyndte. Gyldendal, 2022. (Once there was a bear, 2021). Oversat af Nanna Gyldenkærne.

Dansk forlag: Gyldendal.

 

 

Videoklip
A.A. Milne Documentary. Author Documentary, 1973. 

Artikel type
boern

Baggrund

““Åh Plysbjørn”, sagde Jakob, “hvor jeg dog elsker dig!”
“Det gør jeg også”, sagde Plys.”
“Den meget store bog om Peter Plys”, s. 112.

Alan Alexander Milne blev født den 18. januar 1882 i Hampstead, London, som den yngste af tre sønner. Moderen hed Sarah Maria Heginbotham, og faderen John Vine Milne var direktør på privatskolen Henley House, hvor A.A. Milne tilbragte sine første skoleår. Som elleveårig kom han på Westminster School og begyndte at skrive små vers til skolebladet. Herefter læste han matematik på Trinity College, Cambridge, og samtidig med studierne var han redaktør på studenterbladet. Da han afsluttede sin uddannelse i 1903, flyttede han til London og begyndte straks at bombardere forlag og magasiner med historier, essays og vers. Den første tekst, han fik offentliggjort, kom i Vanity Fair, men især fik han succes med at få bragt historier i det humoristiske magasin Punch, og fra 1906 arbejdede han som assisterende redaktør for netop dette blad.

1913 blev A.A. Milne gift med Dorothy de Selincourt. I 1914 udbrød 1. Verdenskrig, og selv om Milne opfattede sig selv som pacifist, indgik han som signalofficer i hæren. I foråret 1916 blev han sendt til Frankrig og senere blev han leder af signalkompagniet ved Fort Southwick, indtil han forlod hæren i februar 1919. Året efter krigens afslutning fik Milne sønnen Christopher Robin Milne.

Efter karrieren i hæren, stoppede Milne på magasinet Punch og koncentrerede sig om at skrive teaterstykker. I 1923 fik han udgivet sit første børnedigt i Vanity Fair, og året efter publicerede han en bog med børnedigte med titlen “When We Were Very Young” med tegninger af Ernest Shepard. Bogen indeholder et digt om en bamse-bjørn. I 1925 kom Peter Plys officielt til verden med en godnathistorie i Evening News om en drengs eventyr med sit tøjdyr Winnie the Pooh – eller på dansk Peter Plys. Winnie the Pooh var navnet på en bamse tilhørende Milnes søn Christopher Robin, som desuden er navnet på drengen i historierne om Winnie the Pooh – på dansk hedder drengen dog Jakob.

Godnathistorien kom til at udgøre første kapitel i Milnes næste bog med titlen “Winnie-the-Pooh” fra 1926. Den blev fulgt af digtbogen “Now We Are Six” i 1927 og “The House at Pooh Corner” fra 1928. Herefter stoppede Milne med at skrive Peter Plys-historier, men fortsatte som dramatiker og romanforfatter. Det er dog fortællingerne om Peter Plys, han er kendt for – formentlig fordi de er skrevet, så både børn og voksne kan blive beriget af dem.

I 1952 fik Milne foretaget en operation i hjernen og blev delvist invalid. I 1956 døde han efter lang tids sygdom. Men selv om A.A. Milne altså for længst er død, så lever Peter Plys videre. Flere forfattere har skrevet historier om Jakob, Peter Plys og alle de andre sjove og sære dyr i Hundrede Meter Skoven. I 1966 købte Disney-koncernen rettighederne til både Milnes fortællinger og til Shepards tegninger. Den første tegnefilm om Plys og hans venner, “The Many Adventures of Winnie the Pooh”, havde premiere i 1977.

“Peter Plys”

“Vi siger Tja-a, så Kængu forstår, at vi ved, hvor Kængubarnet er. Tja-a betyder: Vi ved, hvor Kængubarnet er, og vi vil fortælle dig det, hvis du vil love at gå bort fra skoven og aldrig mere vende tilbage. Lad nu være at tale, medens jeg tænker.”
Plys gik hen i en krog og prøvede at sige Tja-a! med det rigtige tonefald. Undertiden syntes han, det betød det, Ninus sagde, og undertiden syntes han, det ikke gjorde. “Det er nok bare øvelse, der skal til,” sagde han. “Gad vidst, om Kængu også må øve sig for at forstå det.”
A.A. Milne: “Den meget store bog om Peter Plys”, side 145-146.

Den første bog om den “dumme, gamle bjørn” Peter Plys er “Winnie-the-Pooh” fra 1926 (“Peter Plys”, 1930). Bogen består af ti kapitler, der fungerer som ti selvstændige historier. I historierne møder læserne – ud over Peter Plys, som er en glad bjørn, der elsker honning – Grislingen, der er en usikker og bange lille gris, Æsel, der lider af dårligt selvværd og altid er lidt trist til mode, Ninka Ninus, der er en bedrevidende kanin, som hader uorden, Ugle, som er meget selvhøjtidelig og selv mener, han er klog, Kængu og Kængubarnet, som flytter til Hundredmeterskoven i løbet af bogen og desuden drengen Jakob.

Det er Jakob, der kalder Peter Plys for en dum gammel bjørn, men det er bestemt ikke fordi, Jakob ikke kan lide Peter Plys. Tværtimod er tonen ladet med kærlighed som for eksempel i første kapitel “I hvilket vi bliver præsenteret for Peter Plysbjørn, og historien begynder”, hvor Peter Plys forsøger at svæve op til en bikube, der er placeret højt oppe i et træ. For at komme derop, lader han sig løfte af en ballon, og alt imens skal Jakob gå rundt nedenfor træet med en paraply over hovedet. Jakob skal nemlig sørge for, at bierne ikke bliver mistænksomme, når Peter Plys svæver imod dem, i stedet skal de tro, at han er en sky, som snart begynder at regne.

Det fine ved historien er, at det ikke kun er tøjdyret Peter Plys, som tillægges menneskelige egenskaber, men også bierne. Bier bliver selvfølgelig ikke mistænksomme, og de kan bestemt ikke afledes af en dreng med en paraply. På den måde er historien både et eksempel på børns fantastiske forestillingsevne, og hvordan vi mennesker tænker verden ud fra os selv– når man selv har intentioner, så må bierne da også have det!

28973063

En rigtig god og opbyggelig historie finder man i kapitel syv “I hvilket Kængu og Kængubarnet kommer til skoven, og Grislingen får et bad”. Her kommer Kængu og Kængubarnet til Hundrede Meter Skoven, og det er de andre dyr ikke helt tilfredse med. Især ikke Ninka Ninus. Derfor iværksætter Ninka Ninus en plan, der går ud på at kidnappe Kængubarnet og forlange, at Kængu skal rejse fra skoven for at få barnet tilbage. Problemet er, at Kængu altid bærer barnet tæt til kroppen, nemlig i sin pung, men det løser Ninka ved at få Grislingen til at hoppe op i pungen i stedet for Kængubarnet. Da Kængu opdager, hvad der er sket, beslutter hun at lave spas med dem ved at lade som om, hun tror Grislingen er Kængubarnet. Imens bliver Ninus gladere og gladere for Kængubarnet, og Peter Plys øver sig i at hoppe som Kængu, og selvfølgelig ender historien lykkeligt med, at de alle bliver glade for hinanden. Historien kan give mulighed for at tale om, hvad det vil sige at møde nye mennesker. Måske mennesker, der har en anden hudfarve og en anden kultur, eller måske bare nye børn i daginstitutionen. Den usikkerhed, mennesker møder hinanden med, kan godt føre til fordomme, men som i denne historie, så bliver de fleste fordomme gjort til skamme, når man lærer hinanden at kende, og måske endda opdager, at man kan lære noget af hinanden.