Beslægtede forfatterskaber

Morten Nielsens digtning kan på flere forskellige måder siges at være bestemt af tiden. Den er bestemt af tiden, han levede i, og den er bestemt af det tidspunkt i sit liv, som den er skrevet i. Det tidsbundne sætter ham i forbindelse med en digter som Ole Sarvig. Begge diagnosticerede de tiden og ånden omkring anden verdenskrig. Hvor Sarvig gjorde det gennem en stærkt symbolladet og visuel digtning, greb Morten Nielsen dog krisen mere umiddelbar an, og hvor Sarvig i høj grad beskæftigede sig med en mere abstrakt kulturkrise, stillede Nielsen skarpt på det enkelte menneskes ulykke og skæbne.

Ved siden af den historiske samtid var også Morten Nielsens personlige forudsætninger med til at forme hans digte. Al hans modenhed ufortalt var han styret af sin egen ungdom og den følsomhed, naivitet og umiddelbarhed, som hermed følger. Han skrev ligesom sin kollega, Tove Ditlevsen, digte, der virkede med det samme og røbede en følsom sjæl præget af både frygt for og længsel efter livet. Hvor Nielsen først lærte Sarvigs digte at kende, da hans debutsamling ”Grønne digte” udkom i 1943, samme år som ”Krigere uden Vaaben” i øvrigt, var han mere direkte påvirket af den række af digtere, som han omgikkes i København. Det var ud over Ditlevsen hendes noget ældre ægtemand Viggo F. Møller, som var redaktør på ”Vild hvede” samt den ældre Paul la Cour. En anden af tidens modernister, Halfdan Rasmussen var desuden en kær ven. Selv om Morten Nielsen på mange måder er blevet påvirket af disse digtere,  er deres digtning dog vidt forskellig.