En dag skinner solen også på en hunds røv

Citat
“Hvis også jeg ’bare lod Amelia leve sit liv’, så var det også nemmere for min mor, for så behøvede hun ikke have dårlig samvittighed over at være den eneste, der gjorde det. Når lokummet brændte under min mor, så var vi familie, og det forpligtede, og så havde man bare at stille op med det helt store psykiske og især finansielle heppekor, og når hun så ligesom følte, at tingene kørte for hende, så var det pludselig ’hver mand klarer sit’.”
“En dag skinner solen også på en hunds røv”, s. 170.

Sanne Munk Jensens ”En dag skinner solen også på en hunds røv” (2007) handler om Alma fra Esbjerg og hendes problemfyldte forhold til sin polske og alkoholiserede mor, lillesøsteren Amelia og veninden Julie, som Alma ikke kan finde ud af, om hun har flere følelser for end kæresten Jonas.

Romanen består af to fortællespor, som kædes sammen af forskellige begivenheder og følelser. Det ene fortællespor handler om Almas tidlige ungdomsår, først på en efterskole, hvor Alma føler sig anderledes end de andre og hurtigt finder sammen med den rebelske Julie, som hun indleder et tæt forhold til. Efter opholdet på efterskolen flytter Alma og Julie ind i et kollektiv i Aarhus, hvor de også har svært ved at passe ind og må finde trøst og støtte hos hinanden.

26604990

Det andet fortællespor handler om Almas nuværende liv i København, hvor hun arbejder på en café. Alma kæmper med sin fortid og dens indirekte og direkte påvirkning af hendes liv. Hun ser syner af sin afdøde søster Amelia overalt, og minderne griber ind i hendes valg og beslutninger, f.eks. i forhold til Jonas, som hun ikke kan finde ud af, om hun skal være sammen med eller ej. Almas usikkerhed og vanskeligheder trækker stærke tråde tilbage til hendes alkoholiske mor og kaotiske opvækst. Bent er den eneste af morens mange mænd, som for en tid bliver Almas faste holdepunkt. ”En dag skinner solen også på en hunds røv” er et Bent-citat og ment som en opmuntring til Alma om, at hun nok skal få det godt en dag.

Skrivestilen er ung og direkte, og sproget er hurtigt, selvironisk og vittigt, hvilket gør, at romanen trods sit dystre tema er nem at sluge. Det, at fortællingen et stykke af vejen fortælles retrospektivt, gør at hovedpersonen har en vis distance til det fortalte og besidder en højere grad af modenhed og indsigt på fortælletidspunktet end i den beskrevne situation.

Romanen behandler temaer som identitetsforvirring, arv og miljø. Alma er tydeligvis påvirket af sin sociale arv, selvom hun forsøger at leve et andet liv end det, moren har levet. En af bogens vigtigste pointer bliver dermed, at vi alle er dybt forankret i den familie, vi kommer fra, på godt og ondt.