Vladimir Nabokovs ”Pale Fire” fra 1962 (”Bleg ild”, 2021) blev kritiseret af anmelderne, da den udkom. Mange mente, at den ikke kunne læses, fordi den var så kompliceret i sin konstruktion. I dag bliver den betragtet som en klassiker, men det er en atypisk roman, selv for Nabokov, der yndede at drille og manipulere sine læsere.
Den består af et langt metrisk digt, skrevet af den fiktive forfatter John Francis Shade. Digtet er rammet ind af et forord og en 227 siders lang kommentar af den ligeledes fiktive og – viser det sig – psykotiske kritiker Charles Kinbote, samt et afsluttende register. I den danske udgave indledes bogen med en note fra oversætter Niels Lyngsø, der beskriver udfordringen ved at oversætte Nabokovs legende og rimende engelske.
”Bleg ild” er en eksperimenterende roman, hvor det fortællende plot ikke så meget findes i digtet, men mere i den efterfølgende kommentar. Digtet, der deler titel med bogen, er inddelt i fire sange på i alt 999 strofer med enderim. Af forordet forstår vi, at Shade er død og at vennen Kinbote udgiver dennes digt posthumt trods modstand fra enken.
Bogens plot er dobbelt. Den ene del består af digtet for sig selv med dets egen handling. Den anden del er Kinbotes fortælling i forordet og særligt i kommentaren. En kommentar der egentlig skulle handle om digtet, men som i langt højere grad handler om Kinbote selv – romanens egentlige hovedperson, ensom, desperat og mentalt afsporet, som han er. I kommentaren stifter vi også bekendtskab med en vis Charles Xavier, den sidste konge af Zembla – nu ekskonge fordi monarkiet i dette fiktive land (Zembla) er blevet omstyrtet. Efterhånden går det op for læseren, at denne forhenværende konge er den indbildske Kinbote, og at han havde håbet, at digtet handlede om ham og hans historie. Men en skuffet Kinbote/Xavier må erkende, at digtet handler om Shade selv og dennes familie.
Kinbote har mange ligheder med hovedpersonen i “Lolita”, Humbert Humbert, og flere af grundtemaerne i Nabokovs forfatterskab bliver ridset op i “Bleg ild”, selvom denne er mere sofistikeret konstrueret end de øvrige romaner. ”Bleg ild” er på mange måder en roman om at finde sig til rette i en tilværelse som emigrant, og at acceptere livets tilfældigheder.