“Guerilla” fra 1975 (“Guerilla” fra 1976) udspiller sig på en Caribisk ø, der netop er blevet selvstændig. Øen er præget af politisk ustabilitet og raceuroligheder i dønningerne på selvstændigheden, og revolutionen ulmer tilsyneladende faretruende og skaber en ophidset stemning blandt befolkningen. Uroen forstærkes dels af rygter om, hvordan guerillagrupper og bander samler sig rundt om i provinsen og i bjergene og forbereder en magtovertagelse og dels af, at der konstant er politi i gadebilledet.
Romanens hovedkarakter Jimmy Ahmed er en af revolutionens mænd. Han er en indfødt muslim med kinesisk baggrund, og han er formand for et landbrugskollektiv efter marxistisk forbillede. Jimmy er noget af en dagdrømmer. Igennem romanen skriver han på en klichepræget ugebladslignende historie om en engelsk kvindes dybe betagelse og fatale forelskelse i en magtfuld intellektuel frelser af menneskeheden. Det er sådan, Jimmy gerne vil se sig selv: som en attråværdig mand og frelser. Men Jimmy viser sig at være ingen af delene. Han definerer sig selv via seksuelle relationer, og hans ideer om menneskelig nærhed er bygget på en macho-agtig selvforståelse, der opnås ved at ydmyge kvinder. Han afslører i sin beretning om sig selv en afsky for sin oprindelse og en indgroet trang til at tage sig vigtig ud i den hvide mands verden. Hans idealer er bygget på kviksand, og revolutionstrangen er mere et udtryk for en trang til at være agtet, end den er værdibaseret. Jimmy har da heller ikke de store forhåbninger til revolutionen. For eksempel skriver han, at “jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle kunne holde revolutionen under kontrol nu. Når alle vil kæmpe, er der ikke noget at kæmpe for. Alle vil kæmpe deres egen lille krig, alle er guerillasoldater.” (s. 90). Udsagn som dette kommer til at stå som et selvopfyldende profeti, for de mange forventninger forløses ikke. Der har aldrig været en revolution under opsejling, og rygterne om guerillaaktivitet viser sig at være et påskud for at have meget politi på gaden. En smule optøjer opstår dog, men de dør hurtigt ud. I forbindelse med optøjerne sættes Jimmy uden for politisk indflydelse på grund af sin flerkulturelle baggrund, og såvel skuffelsen herover som Jimmys mangel på vision, gør ham desperat.
Følelsen af marginalisering, den gennemgribende rodløshed og ydmygelse, får Jimmy til at hævne sig og begå et fortvivlet mord på elskerinden. Romanen rummer nuancerede beskrivelser af postkoloniale forhold og frustrationer. Det er følelsen af forladthed, der brænder igennem som barskt grundvilkår for individerne i den etnisk og socialt splittede verden uden ideologi.