Den hårdkogte krimi er en samfundskritisk og kynisk genre uden løftede pegefingre. Den forfølger dumheden, grådigheden, afstumpetheden, ligegyldigheden og hvad den ellers falder over i de folk og de institutioner, den behandler, fra den lille fisk i underverdenen til det store næsehorn i direktionskontoret, fra det enkelte individ til kollektivets store sammenslutninger i private og offentlige organisationer, virksomheder og administrationer. Og krimien gør det usentimentalt – deal with it! Dens helte kæmper med det i sig selv og i omgivelserne. På den måde ender den på sin egen skæve vis med at være opbyggelig og underholdende på samme tid.
Nesbø trækker i flere af sine krimier på private fortællinger, for eksempel i ”Rødhals” hvor han bruger faderens oplevelser som soldat på Tysklands side under Anden Verdenskrig. Det personlige spor i bøgerne er dog ikke altid bevidst, hvilket først bliver tydeligt mange år efter, at det er skrevet, som Nesbø fortæller: ”Når jeg er i udlandet for at tale om mine bøger, genlæser jeg ofte noget, jeg skrev for mange år siden. I bakspejlet kan jeg altid se, at der skete noget i mit liv, da jeg skrev bøgerne, som afspejler sig på siderne. Nogle gange mine egne oplevelser, andre gange temaer, der har interesseret mig” (Birgitte Borup: Verdensberømt forfatter stod som 19-årig over for sit livs vigtigste valg. I dag har han solgt 40 mio. bøger. Berlingske Tidende, 2019-06-08).
Nesbø adskiller sig fra mange af sine samtidige nordiske krimikolleger ved ikke at have nogen særlig tydelig politisk agenda. Der er ikke mange højreekstremister, islamister eller skurkagtige økonomiske bagmænd i hans krimier. Skurkene og plottet i Nesbøs krimier er snarere drevet af en nysgerrighed på menneskets psykologiske natur og store eksistentielle spørgsmål. Også novelleformatet mestrer han. Nesbø har foruden forfatterarbejdet også en karriere som musiker i bandet ”Di Derre”, og musikken fylder da også meget i hans forfatterskab, navne på musikere og musikstykker dukker hele tiden op, både til at beskrive stemninger, følelser, vække minder og trække tråde i fortællingerne.