“Panserhjerte” fra 2009 (“Panserhjerte”, 2009) er det ottende bind i serien om, norsk politis enfant terrible og uundværlige topefterforsker Harry Hole. Landet er rystet over nogle voldsomme drab. Kripos, det norske svar på PET, sætter sig på efterforskningen. Det er Gunnar Hagen, chef for Drabsafdelingen, selv sagt ikke tilfreds med, og han nedsætter en hemmelig gruppe, som skal udføre deres egne undersøgelser. De får kontor under den gamle arrest, som er forbundet med politiets hovedkvarter af en underjordisk tunnel. I spidsen for gruppen står Harry Hole.
52489849
Drabsmanden betjener sig blandt andet af Leopolds æble, en fiktiv – må man håbe – kugle, som han stikker ind i munden på sine ofre, hvorefter han trækker i en snor, som udløser nogle små pigge, der generer gummer og tandkød, som hæver op, indtil ofret efter nogle timer er ved at blive kvalt og trækker i snoren i kuglen for at få den ud med det resultat, at 24 syv centimeter lange nåle skyder ud som piggene på et pindsvin. Det er ikke perforeringen af kinder og gane og øjne og hjerne, der er dødelig, det er blodstrømmen, som kvaler offeret. Syge sager, men er det en seriemorder, som myrder for myrderiernes skyld, eller er det en kynisk psykopat, som har et andet formål og prøver at vildlede politiet og Kripos?
Panserhjerte er tilsyneladende et begreb, som er opfundet af folk, der har været fanget under en lavine, til at beskrive oplevelsen af sneen, som klemmer sig sammen om dem. Hole får selv et panserhjerte, da jagten fører ham op i fjeldene og den hytte, han opholder sig i, bliver begravet under et sneskred (indvarslet af nogle hule brag – man har på fornemmelsen, at en eller anden nok har hjulpet det på vej med et par stænger dynamit). Formentlig kan begrebet tillægges en masse overført betydning, for eksempel den vægt, livet omslutter Harry med. I det hele taget går Nesbø et par spadestik dybere med sin plagede hovedperson end i de foregående romaner og udvikler hans forhold til faren og nye sider af hans opvækst i Oslo sammen med kammeraterne Øystein og Træsko.
Konkurrencen mellem efterforskningsenheder er kendt fra et utal af amerikanske spændingsromaner og britiske spionromaner, og Hole overfører den med sædvanlig ubesværet elegance på Norge og Drabsafdelingen og Kripos. Konfrontationen mellem Kripos’ leder, Michael Bellman, og Hole/Hagen lægger et spændstigt lag af intriger og sabotage til den hæsblæsende handling.