Den midaldrende Efraim Nisa, kaldet Fima, lever en distræt og ussel ungkarletilværelse i romanen ”Ha-Matzav Ha-Shlishi” fra 1991 (”Den tredje tilstand”, 1994). Som ung var der ellers store forhåbninger til ham. Men da han i 1960 afsluttede sin bifagseksamen i historie ved universitetet i Jerusalem med udmærkelse, og det lå i kortene, at han skulle fortsætte på hovedfagsstudiet, undergik hans liv en række drastiske forandringer: Han forelskede sig glødende i en fransk kvinde, og derefter fortsatte forelskelse efter forelskelse, og det ene intense forhold afløste det andet, til han blev indfanget af Yael, som ifølge Fimas far viste ”tegn på dybde”. I 1961 blev Yael og Fima gift, og Fimas far indvilligede i at give parret et fast månedligt beløb mod, at Fima genoptog sine studier. Men det gjorde Fima aldrig. Til gengæld udgav han i 1962 en digtsamling, som blev rost vidt og bredt, uden at det dog førte mere med sig. Han blev ansat som sekretær ved en gynækologisk klinik, og i ny og næ skrev han artikler til aviserne. Han yndede at deltage i selskaber, hvor han aktivt debatterede verdenssituationen, og alle var enige om hans vid, men grinte i det skjulte over, hvor lad Fima var. Faktisk var han så lad, at han endte med at miste sin kone. I 1965 fik hun tilbudt arbejde i Seattle, men selvom Fima elskede hende og faktisk følte, at han ikke hørte til i Israel, valgte han at blive. Det blev enden på deres forhold.
Fima er indbegrebet af ”den tredje tilstand” - nemlig afmagten. Det er afmægtighed, der får ham til at lade livet slippe mellem sine fingre. Som får ham til at miste Yael, og som får ham til at afvise at arbejde med historiefaget, selvom han brænder for det. I stedet nøjes han med at lufte sine meninger om den aktuelle politiske situation i diskussioner med vildtfremmede, og via lange indre monologer. Fima er en drømmer med store visioner for Israel, og han har sine egne markante meninger om den måde, landet er blevet – og bliver – misrøgtet på. Den markante kontrast mellem den lade Fima og den ædle drømmer kommer i romanen til at spejle verden omkring ham og udstille en verden i social og moralsk krise, hvor al handling er nyttesløs.