Drømmefugl og hanegal

Ud over de tre romaner, Esben-bøgerne for børn (se litteraturlisten) og et par andre historier skrevet på samme stof har Knud Erik Pedersen udgivet fortællingen Joel og drømmefuglen (1985) om en tegneglad dreng i Kana på Jesu tid. Den lyriske produktion indskrænker sig til fire fugledigte (trykt i "Nye danske tekster", 1, 1985); men den ornitologisk kyndige forfatters iagttagelser ude fra feltet dukker op overalt i hans prosa.

Knud Erik Pedersens seneste og mest markante forsøg på at bryde ud af sin himmerlandske bås er romanen Hanegal bag muren (1986). Den foregår på Sjælland - og handler om reinkarnation! Hvordan vil et par typiske familier i 1980´ernes Danmark reagere på et barns tilsyneladende uigendrivelige påstand om at have levet før? Svaret på det spørgsmål er blevet en social spændingsroman, der viser, at den jyske udkant-skriver også behersker den nervepirrende kombination af håndgribelig realisme og sugende bevidsthedsskred, som ikke mindst den psykologiske krimi har betjent sig af.

Både kritikken og Kulturministeriet med flere prisuddelende instanser har været der med anerkendelse i form af smukke ord og danske kroner til Knud Erik Pedersen for hans bøger for børn og voksne. Og skolelæreren har vovet springet ud på fuldtidsforfatteriets dybe vand. Det kommer hans læsere næppe til at fortryde. Der vil sikkert ske ting og sager, nu han har begge hænder fri.

Først og fremmest er det ret så spændende med seminarist Esben Poulsens videre vandringer i lystgårdens labyrinter. Når man kender en så godt, vil man jo gerne høre, hvordan det går med ham.