Beslægtede forfatterskaber

Da Viktor Pelevins værker i høj grad skriver sig oven på andre litterære værker gennem et net af referencer til russisk og vestlig litteratur, er listen over litterære påvirkninger nærmest uendelig. Der kan spores en tydelig påvirkning fra den russisk groteske litterære tradition, der går tilbage til Gogol (1809-1852), men selv har Pelevin udtalt, at han er mere inspireret af udenlandske end af russiske forfattere.

En vigtig inspirationskilde for Pelevin er antropologen og forfatteren Carlos Castanedas beretninger om sin oplæring i shaman hos en indiansk stamme, hvor han brugte hallucinogene planter for at opnå et højere åndeligt stade. Pelevin er kendt for i tråd med Castanedas lære at eksperimentere med euforiske stoffer som middel til bevidsthedsudvidelse, hvilket også kommer til udtryk i hans romaner.

Viktor Pelevin har selv udtalt, at han er influeret af den tysk-schweiziske forfatter Herman Hesse, der som Pelevin også var meget optaget af buddhistisk filosofi. Pelevin har især fremhævet hans buddhistisk inspirerede hovedværk “Steppeulven”, hvor hovedpersonen, den dybt forpinte Harry Haller, er splittet mellem ånd og drift og ikke kan finde sig til rette i sin samtids borgerlige konforme samfund. Harry Haller går gennem en transformation, hvor han frigøres og udfries af sin lidelse gennem opløsning af identiteten, idet han transcenderer sit ego.

Af moderne forfattere har Pelevin udtrykt slægtskab med den japanske forfatter Haruki Murakami, der som Pelevin også udforsker sin generations åndelige tomhed og tab af værdier i en fantastisk og fabulerende stil. Buddhistisk filosofi er en vigtig inspirationskilde for Pelevin, og buddhistisk tankegods ligger til grund for mange af hans værker. Pelevin blev allerede som barn optaget af Buddhismen. I et interview har han forklaret, hvorfor denne interesse opstod:

“Det forekom mig at Buddhismen var den eneste religion der ikke gav mindelser til sovjetmagtens projektion ind i sjælens område. Det var først meget senere, at jeg forstod at det var lige omvendt – Sovjetmagten var et forsøg på at projicere den påståede himmelske orden ned på jorden. Nå, men Buddhismen var helt fri af denne onde cirkel og der var noget underligt overbevisende og beroligende ved den”( Interview med Leo Kropywiansky i: Bomb Magazine, 2002). 

I sin undersøgelse af menneskets mulighed for at skabe mening i kølvandet på en totalitær ideologis kollaps lægger Pelevin sig i forlængelse af de eksistentialistiske forfattere Jean-Paul Sartre og Albert Camus, der præget af værdiforfaldet efter 2. Verdenskrig undersøgte, hvordan man som menneske kan forholde sig til en grundlæggende meningsløs og absurd verden. I sin erkendelsesteoretiske søgen trækker Pelevin tilsyneladende på filosoffen Descartes tanker om menneskelig erkendelse og hans tvivlen på eksistensen af en omverdenen, der ligger uden for subjektets perception. Endvidere kan der hos Pelevin spores et vist slægtskab med de to halvfemserfilm “The Matrix” og “Fight Club”, der tematiserer menneskets vilkår i en moderne medie- og forbrugsverden. “Fight Club” tematiserer ligesom Pelevin reklamesamfundets konstruktion af en identitet gennem varer og forbrug. I “The Matrix” er virkeligheden et blændværk, som hos Pelevin, simuleret gennem computeranimationer.