Legenden om Venedig

Citat
”Jeg forsøger at afsløre en frimurer, som har fået mig mistænkt for mordforsøg, og som efter min mening forråder sine brødre. Den person, der sårede Stevani og stjal Baron Corvos dagbog tabte noget…”
”Legenden om Venedig”, s. 101.

I ”Fiaba a Venezia” fra 1977 (”Corto Maltese: Legenden om Venedig”, 1985), går Corto Malteses skattejagt til Venedig, Pratts hjemby. At Pratt var kendt i byen, mærker man tydeligt i dette værk, som mest af alt har Venedig som hovedperson. Pratt eftersøger en ældgammel tabt smaragd, ”Salomons nøgle”, som skulle befinde sig et eller andet sted i byen. Historien åbner med Corto, som lander midt i et logemøde for frimurerordenen. Undervejs i sin jagt gennem byen på jagt efter smaragden støder Corto på hemmelige inskriptioner, glemte artefakter, drømmesyn, hallucination og ånder. Det esoteriske spiller her en stor rolle. Corto møder også den mystiske og smukke Hipazia, som muligvis er Hipatia, en nyplatonisk filosof, som levede for tusinder af år siden.

28261225

Fra forordet i den danske udgave af ”Fiaba a Venezia” lærer vi, hvordan Hugo Pratt som dreng blev taget med hen til mormoderen i den jødiske Ghetto og fik fortalt historier om djævle og porte til andre verdener. Den lille drengs fascination af byen med dens mystiske arkitektur, virvar af gyder og hemmelige baggårde mærkes tydeligt i værket. Der er også lidt benhård realitet i ”Fiaba a Venezia” i form af de fascistiske sortskjorter, en bevægelse, som opstod i Italien i mellemkrigstiden, og som gør livet surt for Corto og hans følgesvende. Ligesom det italienske gendarmkorps Arma dei carabinieri med deres karakteristiske ”omvendte” napoleonshatte, er med i fortællingen. I slutningen træder Corto Maltese så at sige ud af fiktionen, han fremkalder hele persongalleriet foran sig, henvender sig direkte til læseren og træder ind ad en dør, ud af historien og ind i en anden historie et andet sted.

Fortælleteknisk veksler ”Fiaba a Venezia” mellem dialogtunge passager, hvor taleboblerne tager mest plads, og forholdsvis dialogløse passager, som enten indeholder actionpræget handling eller stemningsskabende tableauer. Tegnestilen er forholdsvis løs, med karikerede karakterer og relativt realistiske baggrunde.