Balladen om det fordømte hav

Citat
”Jeg er Stillehavet – det største af havene. Mit navn har fulgt mig længe, men jeg er ikke altid et roligt hav. Det hænder jeg bliver vred, og så rammer jeg alt og alle.”
”Balladen om det fordømte hav”, s. 11.

Det er i ”Una Ballata del mare salato” fra 1967 (”Corto Maltese: Balladen om det fordømte hav”, 1977), at vi for første gang møder den evige lykkeridder Corto Maltese. Han er for så vidt kun en biperson til at begynde med, da fortællingen i starten har form af en kollektiv tegneserieroman. Undervejs i beretningen vokser Corto dog til at blive historiens egentlige hovedperson.

Handlingen i ”Una Ballata del mare salato” udspiller sig i den sydvestlige del af Stillehavet kort før Første Verdenskrigs begyndelse. To søskende, Pandora og Cain Groovesnore, lider skibbrud, da deres yacht går ned under en tropisk storm. De to nødstedte teenagere bliver efterfølgende samlet op af den nådesløse fribytter Rasputin. Han plyndrer fragtskibe for den mystiske ”Munk”, der holder til på den glemte ø Escondida. Rasputin øjner hurtigt muligheden for en god løsesum for de to unge mennesker, og de bliver nu taget med som gidsler på en rejse, der byder på flere farefulde momenter og ikke mindst afsløringen af en gammel familiehemmelighed.

29268061

Undervejs samler den psykotiske Rasputin også en anden forlist person op. Den forulykkede er sømanden Corto Maltese, der også er i ”Munkens” tjeneste. Det bliver straks gjort klart, at denne karakter ikke blot er endnu en skruppelløs pirat, men en helt med hjertet på rette sted. Selv om Corto også er en sørøver ligesom Rasputin, så udmærker han sig ved en høj moral, og der er aldrig tvivl om hans integritet. I flere situationer taler han imod brugen af unødig vold, og som fortællingen skrider frem, er det i høj grad takket være Cortos handlekraftige natur, at Pandora og Cain slipper fra eventyret med livet i behold.

Det er værd at bemærke, at ”Una Ballata del mare salato” på mange måder var et revolutionerende værk ved sin udgivelse i 1967. Fortællingen var med sine 163 sider et mammutværk i forhold til de traditionelle tegneseriealbums, der opererede med historier på 44 eller maksimalt 62 sider. Dermed var Pratt i stand til at bryde med den hidtidige vanetænkning om, hvor lang en tegneserie kunne være. Også på indholdssiden var Pratts beretning med til at skabe fornyelse i tegneserieindustrien. ”Una Ballata del mare salato” blev startskuddet på en ny bølge tegneserier, der gjorde en dyd ud af at fortælle sofistikerede historier rettet mod et voksent publikum.