Corto Maltese i Sibirien

Citat
”De skriver, at vore to agenter i Manchuli er blevet elimineret på general Semenovs tog, og at admiral Kolchaks guldskat ligger på bunden af søen ved de tre grænser”
”Corto Maltese i Sibirien”, s. 92.

I begyndelsen af ”Corte sconta detta arcana” fra 1974 (”Corto Maltese i Sibirien”, 1980) møder vi Corto Maltese i Hong Kong i 1919. Det er et turbulent kapitel i verdenshistorien med krige og revolutioner overalt. I Europa er Første Verdenskrig netop overstået, men i Rusland har revolutionen endnu ikke for alvor fundet sin sejrherre. De hvide og de røde kæmper stadig om magten efter Oktoberrevolutionen, og udfaldet er langt fra afgjort. I Hong Kong opsøges Corto af De Røde Lygter, en af de mange hemmelige kinesiske sekter, der strides indbyrdes. Sekten er interesseret i admiral Kolchaks 29 pansrede togvogne, som er lastet med Romanov-tsarernes skatte i form af 160 ton guld. Efter en del forhandling lykkes det for De Røde Lygter at få lykkeridderen Corto til at indtræde som kompagnon i deres foretagende. Sammen med sin gamle bekendte Rasputin, den bindegale og fuldstændigt skruppelløse russiske tyv, drager han af sted på jagt efter den legendariske skat.

25556496

Skattejagten går dog langt fra som planlagt. Allerede fra begyndelsen må Corto prøve at navigere gennem et morads af komplicerede konspirationer for at nå frem til guldtoget. Undervejs på sin rejse gennem Mongoliets ødemark møder han en række spændende karakterer som f.eks. major Jack Tippet fra det amerikanske flyvevåben, den melankolske grevinde Marina Seminova og den dødsensfarlige kinesiske agent Shanghai-Li. Størst indtryk gør dog mødet med den vanvittige krigsfanatiker baron von Ungern-Sternberg. Han er besat af tanken om et asiatisk imperium, og hans foragt for Vestens moralbegreber overgås kun af hans hyldest til krigen som den eneste sande tilværelsesform. Ungern-Sternberg er ikke bare et psykisk grænsetilfælde, men også tragisk i sin stræben efter et aldeles utopisk projekt. På sin vis er han også en lykkejæger, men i modsætning til Corto er han drevet af idealisme og ideologi. Noget som ligger individualisten og drømmeren Corto uendeligt fjernt.

”Corte sconta detta arcana” er et værk af episke proportioner. Hugo Pratt bruger skattejagten som anledning til at udpensle Rusland og Asiens mylder af stridende etniske, religiøse og politiske grupperinger. Undervejs i fortællingen møder vi bl.a. kinesere, japanere, russere, mongoler, briter, amerikanere, aristokrater, revolutionære og selvbestaltede krigsherrer. De har alle regnskaber at gøre op med hinanden oven på den store krig og det russiske imperiums sammenbrud, og det går bestemt ikke stille for sig.