Cato Zulu

Citat
”For mange år siden, i 1879, lå englændere og zuluer i krig med hinanden i Sydafrika. Den engelske kolonimagt blev slået ved Isandhlwana, de tapre zuluer ved Rorke’s Drift. Her følger beretningen”
”Cato Zulu”, s. 15.

I “Cato Zulu” fra 1984 (“Cato Zulu”, 2008) følger vi soldaten, desertøren og provokatøren Cato ”Andenæb” Miltons oplevelser under briternes kamp mod zuluerne i Sydafrika i 1879. Under en farlig, men helt unødvendig rekognosceringsopgave bliver den franske kejserprins Louis Eugène Napoleon Bonaparte, der er i britisk militærtjeneste, dræbt af en gruppe zuluer i et baghold. Cato, som var med i den eskorte, der skulle beskytte prinsen, bliver af sine øverstkommanderende brugt som syndebuk for den tragiske hændelse. For at undgå en dom på 10 års straffearbejde deserterer han fra hæren og begynder i stedet at flakke rundt på den afrikanske savanne med både engelske soldater og fjendtligsindede zuluer lige i hælene. Undervejs på sin flugt redder han kvinden Maria, der bliver hans noget modvillige ledsager, og sammen søger de efter et sted, hvor de begge kan være i sikkerhed for de forskellige stridende parter, der kæmper om herredømmet over denne del af Afrika.

Pratts hensigt med ”Cato Zulu” er at give et indblik i en forholdsvis ukendt periode i verdenshistorien, hvor de europæiske stormagter var godt i gang med at opdele det afrikanske kontinent imellem sig og med magt kolonisere lokalbefolkningen. Han tager udgangspunkt i en virkelig hændelse og lader så hovedpersonen Cato blive vidne til den voldsomme fremfærd, som europæerne har over for de lokale zuluer. Pratt ønsker også at gøre op med den forestilling, at zuluerne var uciviliserede vilde, der ville få det bedre under europæisk overherredømme. Zuluerne i fortællingen beskrives i stedet som et stolt folk, der ikke var parat til at lade deres land og rigdomme falde i hænderne på den hvide mand uden kamp.

”Cato Zulu” er for Pratt også en litterær tilbagevenden til det afrikanske kontinent, hvor han tilbragte en del af sin ungdom, og som han allerede har beskæftiget sig med i ”Anna i junglen”. Der er dog sket et skift væk fra de magiske eventyr, der prægede det tidligere album, til fordel for et større fokus på de voldelige realiteter, som udspillede sig under de europæiske stormagters kolonisering af Afrika.