Merete Pryds Helles forfatterskab kredser generelt om undersøgelsen af sprogets og kulturens rolle, både overfor det enkelte menneske og for relationerne mellem mennesker. Konflikten mellem viden, fornuft og kultur på den ene side, og naturen, det sanselige og det, som ligger uden for sproget på den anden, er på spil flere steder. Blandt andet i de små pluk fra naturvidenskaben, der findes i både ”Hej menneske”, ”Vandpest” og ”Men jorden står til evig tid”. Her skal understreges ”natur” i naturvidenskab, for det er bestemt ikke science fiction, der er tale om.
Samtidig er forfatterskabet kendetegnet ved en stadig udfordring af stilarter og genrer – og brud på litteraturens uskrevne regler. Pryds Helle har avancerede fortællere, fugle og fortidsfolk, som er med til at udvide hendes fortællingers tid, sted og fortællerum. Hun ønsker konstant at få mere plads at udtrykke sig på, og netop derfor er hun også så interesseret i nye medier, hvor senest iPad’en er taget i brug. Men trods de mange genrer og udtryk er sproget stadig i centrum som en base. Pryds Helle formulerer selv skriftens og sprogets rolle i kulturen: “Skriften er individuel, hvorimod sproget binder os sammen som mennesker. Jeg tror, vi alle har et sprog, som vi ikke selv vælger, det store sprog, man er inde i, og som ligger i os.” (Karen Syberg: Hvem opfandt skriften? Information, 2000-10-21).
Medier er en vigtig side af Pryds Helles forfatterskab, hvor hun har skrevet både computerspil og radiodramatik. Og så har hun skrevet både Danmarks første sms-roman, ”Jeg tror jeg elsker dig” og den første iPad-roman, ”Begravelsen”. Hun nyder på mange måder litterære begrænsninger og udfordringer, som eksempelvis det at få en fortælling til at udnytte et givent medies muligheder bedste muligt. Her bør man skelne mellem digital litteratur og digitaliseret litteratur. Digitaliseret litteratur er eksempelvis en sædvanlig roman, som blot bliver udgivet elektronisk på PDF. Digital litteratur er derimod litteratur, som er født i det digitale medie, som Pryds Helles sms-romaner og hendes iPad-roman. Disse værker lever ikke uden for deres medie, på papir eller lignende.
Med ”Folkets skønhed”, ”Vi kunne alt” og ”Det vågne hjerte” tager Helle livtag med den episke roman, hvor udviklingen i individ, slægt og samfund udfoldes bredt. Læst i forlængelse af hinanden bliver de et indblik i mange af de brydningstider, det 20. århundrede har budt på i Danmark.