Det fællesmenneskelige engagement kan også spores i Merete Pryds Helles hovedværk, “Fiske i livets flod” fra 2000. Her er formen en anden end tidligere; det er en stor roman. Men sproget er stadig lyrisk, billedsproget er komplekst, og stilen blander både det fantastiske og det realistiske. “Fiske i livets flod” foregår i tre historiske tider: den sumeriske oldtid, middelalderen og nutiden. Hver epoke har sin fortælling. Det, der binder dem sammen, er skriftens og fortællingens overleverede historie.
23174057
Romanens første og tredje del følger arkæologen Peter og hans familie. Peter forsker i skriftens oprindelse, og han har en teori om, at skrift er et enkelt menneskes opfindelse. Peter overhales dog af sin elev Petrus, da Petrus opfinder et apparat, der sætter ham i stand til at aflytte de lyde, der ligger som aflejringer i en gammel krukke. Petrus modbeviser sin lærermesters tese, men Peter stjæler æren med Petrus’ hævn til følge.
Anden del af romanen foregår blandt oldtidens sumerere i byen Ur. Her skildres livet og de kommunikationsformer, der leder frem mod de første skrifttegn.
Romanens fjerde og sidste del er hensat til et middelalderkloster, hvis munke har svoret tavshed – undtagen om søndagen. En fremmed munk, Broder Ord, kommer til klostret, og hans fortællinger fra fjerne egne skaber uro i det stille liv.
Det er troen på det fortællende ords magt, der binder de tre historiske epoker sammen. På den måde handler ”Fiske i livets flod” også om selve sproget og forholdet mellem overlevering og forgængelighed, sproget som lyd og sproget som skrift.