– jeg kommer ikke, jeg flyver.
– jeg er parat, siger hun og lægger sig nøgen på sengen og ser på hans brystkasse.
– ”“Hun er fandeme en flot pige,” sukker Petersen. ”“Her har man det sgu godt.””
Merete Pryds Helle beviser med sit eget liv, at man må være åben overfor det fremmede og fantastiske, fordi det udfordrer vanerne og skærper blikket. Det er et tema, der findes i de to novellesamlinger “Imod en anden ro” (1990) og “Ti fingre fra eller til” fra 2002.
Pryds Helle kalder novellerne i “Ti fingre fra eller til” for ”frasagn”. Et frasagn er en usandsynlig historie, og den beskrivelse passer fint. De korte historier rummer nemlig et mylder af skæve mennesker med sære liv:
24248003
En skizofren ung mand forsøger at finde hoved og hale på sit kærlighedsliv, mens tre stemmer i hans hoved råber i munden på hinanden. En ung kvinde beslutter sig for at forsvinde fra livet og kravler ned i en smuk, kinesisk æske, hun har stjålet i Magasin. Og den ældre senile kvinde, Peter, undrer sig over, hvorfor ingen længere forstår hende.
Fælles for fortællingerne er sammenkoblingen af noget hverdagspræget og noget helt fantastisk og umuligt. Det både underholder og tvinger læseren til at undersøge sine egne kulturbårne forventninger til verden, livet og andre mennesker.