Den gamle verden

Citat
“De to strittende rottehaler blottede hendes nakke, hendes teint var lys, men alligevel med en undertone af noget ganske svagt mørklødet, som om hun et sted havde en masse forskelligt blod i sig. Det lidt reserverede blik. Fræk? Ikke det mindste. Næsten ingen mascara eller noget. Det generede ham nu ikke. Men hun var ikke ligefrem typen han ville vende sig om efter på gaden.”
“Den gamle verden”, s. 191.

“Den gamle verden” fra 2009 adskiller sig markant fra Benn Q. Holms øvrige værker, fordi den ikke foregår i København, endsige har danskere med på rollelisten. Tværtimod bevæger den sig langt ud over landegrænserne og rundt i Europa – som en art litterær roadmovie. Hovedpersonerne er den 41-årige fallerede engelske musiker Dean Cox, der er på solo-tourné i tyske småbyer, og den 25-årige amerikanske jurist, Ashlyn Tadder, som er på rejse i Europa, hvor hun søger sine europæiske rødder og sig selv. Ashlyn og Cox – den ene med livet foran sig og den anden med det meste af det bag sig – møder hinanden på en østrigsk motorvej. Indtil da har de tilbragt deres rejse alene på hotelværelser, hvor de hver især har reflekteret over deres liv. Sammen følges de videre igennem Tyskland, hvor de bliver konfronteret med deres forestillinger om Europa, om sig selv og om hinanden. Forestillinger, som ændrer sig under rejsen. De er to ensomme sjæle, der trods deres forskellighed og umiddelbare frastødning af hinanden finder sammen. Og rejsen slutter med, at Ashlyn rejser hjem til USA med Cox’ barn i maven.

27913393

Historien, der skiftevis er fortalt fra Deans og Ashlyns synsvinkel, fortæller først og fremmest historien om to søgende mennesker, der finder hinanden. Der er et kærlighedsmøde mellem to meget forskellige mennesker, mellem to verdener og to tidsaldre. Og det er på et mere billedligt plan et kulturmøde mellem USA og Europa; den nye verden og den gamle verden. Forskellen er dog til at overse. For ifølge Ashlyn minder Europa mere om USA end hendes hjemegn i USA; New England. USA’s og Europas skæbner er vævet sammen, præcis som Ashlyns og Cox’ bliver det til slut.