Delveccios Dom: Forbrydelse og straf

Citat
“Man kan ikke udføre en handling, uden at den handling afføder en række reaktioner. Alt hænger sammen, alt påvirker alt – banalt, muligvis – men ikke desto mindre sandt.”
Thomas Qvortrup: “Delveccios dom”, s.103.

Ikke bare San Francisco, men hele USA er på den anden ende efter afslutningen på en sensationel retssag. Den anklagede er blevet frikendt, og det er den 19. sag i træk, som hans advokat har vundet. Advokaten hedder Jeff Delveccio og er hovedpersonen i “Delveccios Dom” fra 2005. Hans klienter er skyldige, og han ved det, men hans arbejde er at få dem frikendt, så det er dét, han gør.

I romanens begyndelse bliver Jeff kimet ned af store, amerikanske medier, som vil have interview med ham, og han ser sig selv i fjernsynet stå og smile til journalisterne. På hans advokatfirma springer champagnepropperne, og han kan ikke gå i fred for fra kollegernes lykønskninger. I privaten går det også godt for Jeff, som har en sød og cool kæreste, et stort hus med udsigt og en sølvgrå Porsche, som han elsker så meget, at han “kunne kneppe den”.

25726359

Problemet er, at Jeff bliver indhentet af dårlig samvittighed over at have hjulpet forbrydere på fri fod, selvom han er gået lovens vej. Og da han ikke længere kan stå inde for det retssystem, han arbejder for, skaber han sit eget hemmelige og enkle system: alle de skyldige, han har fået frikendt, skal straffes, og han vil selv forestå afrettelsen. Den straf Jeff udmåler er næsten lige så grum, som forbryderens udåd. Romanen starter derfor med, at Jeff banker på døren til det hus, hvor en af hans tidligere klienter, Jack Flanagan, bor. Flanagans kone åbner smilende og byder Jeff indenfor. Jeff slår hende ned med en ildrager, slæber hende ind på sengen og voldtager hende, hvorefter han skærer hendes strube over, så blodet sprøjter ud over hele soveværelset. Ikke fordi hun har gjort noget galt, men fordi Jack Flanagan skal se sin elskede i den tilstand, inden han selv skal henrettes. Jeff har det dårligt med at mishandle den uskyldige kone, men han holder sig til sin indre logik og gennemfører planen for at hævne de syv kvinder, Flanagan har voldtaget og myrdet.

Hverdagen fortsætter for Jeff, der hænger ud med sin kæreste og hviler på laurbærrene efter den vundne retssag. Han skriver e-mails med sin ven, Aaron, der opholder sig i eksil på en Thailandsk strand (se “Tæt på paradis”). Der er også en del kvinder, som skal verfes væk, når han tager til fest, en ekskæreste, der stadig er forelsket i Jeff samt hans minder om tidligere erobringer og voldtægter. Parallelt med hverdagen fortsætter Jeff sit makabre hævntogt, men beslutter så at han vil stoppe. Politiet er dog begyndt at rette deres opmærksomhed mod Jeff, som alligevel ikke har formået at slette alle spor fra sine mord. Det sender ham ud i en række anfald af paranoia, der resulterer i skizofrene samtaler med sit alter ego. Dette ’twist’ i fortællervinklen betyder, at man kommer i tvivl om, hvorvidt det er en anden person, der har dræbt de frikendte forbrydere, eller om det er Jeff, der er sindssyg.

På det ydre handlingsplan ser det ud til at gå bedre for Jeff, for politiet har tilsyneladende ikke beviser nok til at fælde ham. Men så vender situationen igen på en tallerken, da en tredje hævner dukker op og vender Jeffs ’straflogik’ mod ham selv.