Rejsen til Messias

Rejsen til Messias hedder fortællingen, der strækker sig over 3 bind (1974). Den er angiveligt skrevet i 1698 af en navnløs fortæller og fører på næsten tumultarisk vis sin læser rundt i renæssancetidens Europa. Det er den frembrydende kapitalisme og enevælde, der er bogens tema. Der er politik i bogen, så sandt den fører ind i magtspillet omkring Frederik III, men den er først og fremmest en næsten ekstatisk livsførelse, som fører gennem kristendom, jødedom og Islam.

Bogens hovedperson Joseph Lazarus, sendes af bankierhuset Teixera i Hamborg til København, hvor han hvirvles ind i magtspillet, men forlader det efter en vision foranlediget af spåkvinden Hekse-Gittes trylledrik. Nu er han blevet sandhedssøger. Han er på vej til Messias både i åndelig og bogstavelig forstand. Den jødiske profet Sabbatai Zwi hævder at være den genkomne Messias, men viser sig at være en svindler, da han stillet over for Sultanens krav om at afsværge sin tro, faktisk gør det, i stedet for, som Kristus, at give sit liv. Men Joseph Lazarus, fortsætter sin egen søgen og når at møde et af de få nogenlunde hele mennesker i den danske samtid, Griffenfeld.

Kløvedal fører med suverænt overblik Lazarus og læseren gennem hele datidens verden: Rembrandt, Molière, Dronning Kristina af Sverige, Corfitz Ulfeldt, Christoffer Gabel - de er der allesammen. Astrologi, alkymi, begyndende rettroenhed, jødisk kabbala - det er der også altsammen, i en skæbnestruktur, som nok kan forvirre læseren - men på den frugtbare måde, at man nysgerrigt læser videre.

Lazarus er det hele menneske, som låner sit symbolske navn fra Johannesevangeliet, hvor Lazarus jo genrejses fra døden til nyt liv. I det brev, som afslutter fortællingen, skriver Lazarus til sin eftertid: Men jeg kan ikke ophøre med at lede efter sandheden. For så er jeg død. Og jeg kan heller ikke ophøre med at lede efter den rette tro. For så er I andre døde. Så er vi alle døde. For vi er Guds udvalgte børn. Hvem skulle ellers have udvalgt os? Det klinger ikke bare af hele romanens tema, men også af Kløvedals egen fortællerstemme. Når de falske Messiasser er afsløret, er der kun tilbage at fastholde det protestantiske, at vi alle er Guds børn, som hver især må søge vores sandhed.