Hjertebånd

Citat
“Langs vejene havde de set tilstrækkeligt med spiddede og radbrækkede friskytter og lovet sig selv en grusom hævn. En aften var nogle af de groveste begyndt at spydstege en svensk officer. Heldigvis havde kaptajnen grebet ind. ”Vi bliver sgu aldrig mennesker igen,” havde Lave mumlet, og Teis svarede: ”Jeg har hørt en præst sige, at af en skjælm kommer ingen god pilgrim.” Så grinede han det sjofle grin, der i den sidste tid var blevet hans forsvar, når verden var for grusom.”
Hanne Reintoft: “Hjertebånd”, side 319.

“Hjertebånd”, der udkom i 2004, foregår i Skåne fra 1662-83 under den dansk-svenske krig, hvor Danmark forsøger at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage til kongeriget. Hovedpersonerne er fire sønner af bondeparret Boel og Malte. Den ældste, Tue, er dog ikke søn af Malte men af herremanden Jørgen Krabbe, der forførte Boel som ung. Selv om hun bliver gravid, gifter Krabbe sig ikke med hende, fordi hun er tyende på farens gods. I stedet bliver der sørget for, at Boel får en passende mand, bondemanden Malte, og at drengen Tue får en uddannelse til læge. Tue tjener siden som assistent for den danske Kong Christian 5’s livlæge under krigen.

Boels anden søn, Henrik, der står til at overtage forældrenes gård, er derimod svensksindet, og han melder sig derfor til Karl 11.’s hær. De to yngste brødre, Lave og Bjarke, melder sig til den danske friskyttehær, som svenskerne kalder snaphanerne. Brødrene kæmper derfor mod hinanden i krigen og kommer i fortællingen til at personificere de forskellige sider i den storpolitiske strid. Henrik har hele sit liv været jaloux på Tue, både fordi Tue har fået langt bedre muligheder i livet, og fordi faderen holder allermest af ham, selvom han er en uægte søn.

25435788

Den jalousi får fatale konsekvenser i den ekstreme situation, som krigen har skabt: Henrik dræber Tue med åbne øjne, og da han senere også forsøger at dræbe sin lillebror Lave, kommer Laves ven til undsætning og dræber Henrik. Sønnen Bjarke benytter sig af lovløsheden i egnen til at berøve sin mors gård. Hun er alene tilbage på gården, fordi Malte er død af sorg over både krigen og over splittelsen i familien.

Til sidst er der kun sønnen Lave tilbage, der hidtil har været den undselige lillebror. Han beslutter sig for at opbygge sin forfaldne slægtsgård og at gifte sig med den kvinde, som Tue elskede, og som blev vanvittig ved hans død. Krigen får derfor både det bedste og det værste frem i mennesker; den både afstumper og skaber helte. Dens hærgen igennem hele historien forekommer mere og mere meningsløs, fordi både den danske og den svenske hær plyndrer den skånske befolkning nådesløst og brutalt. Lige så meningsløs som brødrenes kamp mod hinanden. Men samtidig bliver der også af den undtagelsestilstand, som krig jo er, skabt et særligt sammenhold på tværs af klasseforskelle. Ikke kun fordi alle er ligestillede i kampen for simpel overlevelse, men fordi befolkningen deles op i to: De dansksindede og de svensksindede.