Spørger man Knud Romer, så er hans litterære idoler primært af tysk oprindelse, nærmere bestemt de to tyske romantikere Joseph Freiherr von Eichendorff og Rainer Maria Rilke, mens den danske kanon ikke har meget at byde på: “Herhjemme har vi kun Carl Nielsen, Kierkegaard og I. P. Jacobsen, Herman Bang og H.C. Andersen. Jeg synes, at Karen Blixen er rædselsfuld. I det store hele interesserer dansk litteratur mig ikke” (Ny dansk litteratur: Knud Romer Jørgensen – Når kilden til betydning er poesi. Ny dansk litteratur, 2013). Alligevel synes Romer i høj grad at have slægtskab med flere nordiske forfattere, der på forskellig vis har fået afløb for deres indre dæmoner igennem skønlitteraturen.
En oplagt sammenligning er den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som få år efter Romers debut kom i et lignende stormvejr for sit selvbiografiske mastodontværk “Min kamp” (2009-11). Ikke blot deler Romer og Knausgård den skånselsløse selvudlevering i portrættet af eget liv, begge skriver de også reflektorisk med den voksnes blik på barndommens til tider forkætrede land. Ligeledes eksperimenterer Romer og Knausgård med at udfordre romangenren med essayistiske og akademiske elementer i henholdsvis “Kort over Paradis” og sjette bind af “Min kamp”, ligesom de begge behandler tabet af deres fædrene ophav.
I dansk regi kan nævnes forfatteren Morten Ramsland, med hvem Knud Romer til dels deler forkærligheden for det eventyrlige og fantastiske. I Mortens Ramslands “Hundehoved” (2005) er det ligesom i Romers “Den som blinker er bange for døden” en slægtshistorie, der udfoldes med overnaturlige elementer. Men hvor Romer hårdnakket stod fast ved “Den som blinker er bange for døden"'s virkelighedskarakter, kaldte Ramsland noget mindre polemisk sin roman for en:“… løgnehistorie, men med et intrigant forhold til sandheden.” (Tomas Willemoes: Fra bistand til bogmillionær. Interview i Vejle Amts Folkeblad, 2005-07-30).
Intrigant og løgnagtig var også samtidens holdning til dansk-norske Aksel Sandemose, som for eftertiden vil være uudsletteligt forbundet med den famøse ”Jantelov”, som han formulerede i romanen ”En flygtning krydser sit spor” (1933). Sandemose blev som Romer lagt for had for sin skildring af undertrykkelse og smålighed i den om end fiktive provinsby Jante, idet lighederne med Sandemoses barndomsby Nykøbing Mors var svære for lokalbefolkningen at sidde overhørig.