Lyng

Citat
“Det er naturens orden at vide uendelig lidt om hinanden. Vi har talt om det. Så komplekse som vi er og så kort livet er. Alt det ved jeg godt, Jonathan. Men hvorfra kan du vide, hvilken musik, der passer til mig i hundredvis af forskellige øjeblikke? Det er noget du altid har vidst.”
Marina Cecilie Roné: “Lyng”, side 66

Marina Cecilie Ronés tredje udgivelse er romanen “Lyng”, der udkom i 1999. Den handler om, hvordan den afdøde pige Lyng efter mere end tyve år stadig lever videre i de efterladtes tanker. Romanen fortælles i fire dele af henholdsvis Lyngs barndomsveninde, Hannah (start- og slutdelen), som var vidne til dødsfaldet, Lyngs mor, Elisa, og hendes far, Jonathan.

Elisa er passioneret møbelsnedker og opholder sig dagen lang i kælderen, hvor hun laver smukke møbler. Hun skjuler sig for ikke at skulle forholde sig til sin mand og den ubearbejdede sorg over Lyngs død. Også sine tanker har Elisa gemt, som notater i et skrin. Notaterne beskriver, hvordan tabet af Lyng har påvirket Elisa og hendes ægteskab. For eksempel fremgår det, at hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling efter, hun fandt ud af, at Jonathan havde en affære.

Jonathans fortælling finder tidsmæssigt sted omkring ti år efter Lyngs død, i perioden hvor Elisa bliver indlagt. Han er frustreret over Elisas håndtering af Lyngs død og har et had/kærlighedsforhold til den somme tider temmelig excentriske kvinde. Jonathan flygter ind i en affære med en anden kvinde, men kan på trods af affærens seriøsitet ikke få sig selv til at gå fra Elisa.

Hannah bor i Paris, men har stadig kontakt til Elisa, som hun fik et mor/datterforhold til i perioden efter Lyngs død. Da der sker et dødsfald i Danmark, beslutter Hannah at se fortiden i øjnene og komme hjem. Hendes hjemkomst vender op og ned på personernes forhold til hinanden og til Lyngs død.

23094509

Sorgbearbejdning er et centralt tema i romanen. Ved hjælp af forskellige synsvinkler fremstiller og problematiserer forfatteren, hvor forskelligt folk reagerer og efterfølgende bygger deres liv op efter at have været ude for en tragisk hændelse. Romanen giver i den forbindelse ingen færdige løsninger eller udstøder domme over personerne. Dette sker blandt andet, fordi personerne selv kommer til orde i bogen, og læseren dermed tvinges til at danne sin egen mening. Romanen illustrerer som helhed betragtet, hvordan mennesker, der har oplevet noget voldsomt sammen, er vævet sammen i en form for skæbnespind. Et spind, de ikke kan slippe ud af, fordi det er vævet af deres fælles fortid.

Et andet tema i romanen er kærlighed, som skildres som et meget kontrasteret og konfliktfyldt område. Elisa og Jonathan går nogle hårde tider igennem sammen, både mens de har Lyng, i tiden umiddelbart efter hendes død og i årene derefter. Romanen skildrer, hvor forskellige opfattelser de to personer har af deres forhold. Elisa elsker Jonathan, men har svært ved at tackle at skulle være tæt på ham. Jonathan nærer en enorm ambivalens over for Elisa. Han bærer på en masse vrede over den måde, hun somme tider behandlede Lyng på, men er samtidig ikke i stand til at forlade hende. Måske på grund af kærlighed. Måske fordi de er fanget i det samme skæbnespind.